Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​En dansk, en amerikansk og en litauisk soldat diskuterer taktiske overvejelser under støtten til hæren i første halvdel af Brave Lion. Foto: Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland. 

Udbytterig træning med Hærens soldater

Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland rykkede stab og soldater til Oksbøl og spillede en vigtig rolle, da Jydske Dragonregiments II Panserinfanteribataljon gennemførte vigtig uddannelse i Oksbøl.

13-10-2023
​​​

Af Charlotte Baun Senholt

Godt 50 frivillige soldater fra Hærhjemmeværndistrikt Midt- og Vestjylland havde en vigtig rolle sammen med andre enheder fra Hæren samt udenlandske enheder fra National Guard i USA og fra Litauen, da Jydske Dragonregiments II Panserinfanteribataljon gennemførte relevant uddannelse for deres soldater under første halvdel af Brave Lion, som er den største hærøvelse i Danmark.


Distriktets faste og frivillige stab var rykket til Oksbøl og bemandende døgnet rundt den centrale kommandostation på en gård, hvorfra alle befalinger udgik. Hjemmeværnets soldater indgik sammen med andre enheder fra hæren og de udenlandske enheder også ​​​​i en samlet fjendestyrke, som talte cirka 250 soldater.   

Alle gjorde sig umage
”Det gik over al forventning, og jeg synes virkelig, vi lykkedes med opgaverne, fordi alle gjorde sig umage og havde lysten til at se muligheder og løsninger,” siger distriktschef, oberstløjtnant Peter Dahl, der stod i spidsen for staben og føringen af den bredt sammensatte fjendestyrke.




Distrikts​​chef Peter Dahl ses her til venstre sammen med en soldat fra fjendestyrken.

Peter Dahl fortsætter:

”Jydske Dragonregiments II Panserinfanteribataljon fik ro til at koncentrere sig om deres ​læringsmål, mens vores frivillige soldater og især førere ​​​fik god træning i både stabs- og føringsvirksomhed og i at samarbejde med andre miltære enheder, hvor der i sagens natur godt kan være kulturelle forskelle. Ugen i Oksbøl lærte os også, hvad det kræver at modtage egne eller allierede enheder. Med den stigning i militære opgaver som eksempelvis de mange Host Nation Support-opgaver er et udtryk for, så kan det også blive aktuelt for os,” siger Peter Dahl.

Så distriktschefen er meget tilfreds med de gode relationer, som blev cementeret og udbygget mellem Hjemmeværnet og det faste forsvar på en oplevelsesrig uge i Oksbøl.​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring