Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Kronhjort og certificering


Beredskabsstyrken blev 17 personel rigere i Flyverhjemmeværnets lokalområde på Djursland i forgangne weekend. Også mange ansøgninger om optagelse i Eskadrillen er løbet ind.

14-03-2022

Af rekrutteringsspecialist Kirsten Jul

Hos Eskadrille 275 Djursland blev både certificering til Beredskabsstyrken og træningsøvelse Kronhjort gennemført i forgange weekend. Alle sejl var sat til både på uddannelsescenteret og hjemmeværnsgården, idet øvelsen strakte sig over to døgn.

I alt 17 certificerede blev det til, samlet for de fire deltagende eskadriller, heraf 10 personel hos Eskadrille 275 Djursland. Som det vil være læserne bekendt skal Flyverhjemmeværnet (og hjemmeværnet generelt) stille en beredskabsstyrke hvert år. De certificerede skal kunne løbe med fuld oppakning, de skal kunne gennemgå en handlebane med forskellige mål for skydning og kommunikere korrekt. Det er ikke nødvendigvis det samme personel, som skal kunne stille hvert år, hvorfor der gennemføres flere certificeringsøvelser hvert år hos forskellige eskadriller.

Vejret var med eskadrillen på Djursland, men selvom mange var mødt frem, så er Hjemmeværnets virkelighed fortsat, at der kunne bruges ekstra hænder. I tidens uro er der heldigvis rigtig mange ansøgninger om medlemskab. Det er tydeligt, at forsvarsviljen er stærk i Danmark. Tak for det.

Øvelse Kronhjort forløb uden de store uheld. Dog måtte kommandostationen flyttes grundet simuleret brand i bygningen. En flytning, der forløb næsten gnidningsfrit og på kun 45 minutter, selvom kun to personel var på posten, da "brandalarmen" gik.

Alt i alt – en givtig weekend hos Eskadrille 275 Djursland.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring