Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Julehilsen 2023

Hermed et ønske om en god jul og et gordt og aktivt nytår

18-12-2023

​Halløj gæve gaster.


Nu er der under en uge til juleaften og du har måske ikke lige Marinehjemmeværnet forrest i dit mindset.


Jeg håber dog alligevel, du lige tager dig tid til at læse denne lille jule- og nytårshilsen.


Når man starter et nyt år, er det som regel med mange store forventninger til hvad det nye år må bringe.

Nogen gange bliver forventningerne indfriet. Nogen gange overgået af virkeligheden og nogen gange bliver de ikke indfriet.

Således var 2023 da heller ingen undtagelse.


Vi er blevet lidt udfordret i STABen, ved at OPO Jan valgte at trække sig fra STABs-arbejdet og i stedet hellige sig oprettelse af besætning 3.

Marianne har i ​lidt over 3 måneder været på "orlov" som UDSTOF, grundet brækket ben og andet.

Derfor har Thomas og undertegnede løftet de opgaver Jan og Marianne plejer at tage sig af.

Det kan vi selvfølgelig godt mærke, men heldigvis kommer Marianne tilbage i funktionen fra årsskiftet. Der er ikke lige udsigt til at finde en ny OPO, så den funktion vartes fortsat af Thomas.

Jeg gik ind til året med et håb om, at flotillen ville vækste i antal aktive medlemmer, men som jeg redegjorde for på vores underafdelingsforum, er der sket lige nøjagtigt det modsatte. Vi er faldet i antallet af aktive medlemmer. Vi har haft et par enkelte dødsfald blandt den ældre generation. Nogle har meldt sig ud og andre har ikke opfyldt deres forpligtigelse til at forrette 24 timers tjeneste og bliver derfor overført til reserven.

Godt nok har vi også fået nye folk ind, men antalsmæssigt giver det desværre et minus på mandskabskontoen.

Hvor mange ved vi ikke endnu, da det først er efter nytår man opgør timeantallet og dermed kan se hvem vi mister på den konto.

Skulle du lige stå og mangle lidt timer, så har du stadig muligheden, ved at gå ind på Moodle og tage nogle selvstudie.


Vi havde i ledelsen en stor tro på, at det endelig skulle lykkes for os at afholde en flotilleøvelse, hvor vi skulle afprøve og afdække ændringsbehov i vores alarmerings-, beredskabs- og operationsplaner.

Af mange udefrakommende årsager, bla et aldrende skib der ikke altid vil sejle når vi havde lyst, nåede det aldrig at blive til noget.

Til gengæld er vi (næsten) helt sikre på, at det bliver i 2024 vi afholder den.


På den positive side, har vi, selv om der er nedgang i antallet af aktive, flere rigtigt aktive til vore aktiviteter. Vi har god tilslutning til flotilleaftenerne, specielt der hvor vi tager et emne op.

Dette håber vi at vi kan fastholde og måske endda udbygge til næste år.


Vi har afholdt åbent skib i Odense, hvilket i flere år har været et ønske.

Det var ikke meningen at det skulle give nye gaster (det gjordet det da heller ikke), men at udbrede kendskabet til Marinehjemmeværnet og særligt vores egen flotille, til befolkningen i Odense.

Der var stor interesse fra de mange der kom, så det er bestemt ikke sidste gang vi gør det.

Til næste år vil vi holde et lignende arrangement i Kerteminde i forbindelse med Kirsebærsfestivallen.


Hvad byder 2024 så på?

Ud over ovenstående, bliver det et år, hvor uddannelse af dæksgaster og restantgaster vil blive sat i fokus.

Vi har måtte sande, at det ikke bare er lige til at få nye gaster gennem den lange uddannelsesvej. Skolen udbyder ikke nok kurser så dem der er, bliver besat inden vi når at få nogen på.

Derved opstår der flaskehalse, der sætte gasternes uddannelsen i stå.
Derfor vil vi arbejde på at få sat lidt turbo på folks LPU og afholde så meget som muligt i egen enhed.

Vi har oprettet et SKUD-SØ i februar måned, hvor vore egene gaster har førsteprioritet.

Så mangler du det kursus, så er det med at få dig tilmeldt. Der er sendt mail ud til de gaster det kunne være interessant for. 


Og så håber jeg igen, at næste år vil bliv året hvor vi knækker kurven og begynder at vækste i medlemtal.


Med disse ord​ vil jeg sige tak for året der er gået. Det har været dejligt at møde jer til de forskellige arrangementer.

Rigtig god jul til både dig og din familie.

Og til sidst et godt og lykkebringende 2024


FH/KL Jørn Hartmeyer


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring