Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Sommerhilsen 23

Sommerhilsen fra chefen

23-06-2023

​​​Halløj HVF241


Nu lakker foråret mod enden og derfor vil jeg lige skue blikket lidt bagud for at se hvad fø​rste  halvår har bragt og samtidig sætte kikkerten for øjet og prøve at kikke frem mod det næste halve år.


Som sædvanlig har foråret været præget at livlig aktivitet.


Selv om vi har måtte undvære ALDABARAN i forbindelse med et næsten 2 måneders værftsophold, er det lykkedes at opretholde alle de planlagte øvelses og rutineringssejladser.


Derudover har sejlet årets første SURVEX og en SAMEX. 


Vi skulle egentlig også have haft operativ evaluering (OPEVAL), men da det var sammenfaldende med værftsopholdet og vi samtidig ikke havde mulig hed for at låne at andet skib, er det blevet rykket til en gang i efteråret.

Håber at vi kan finde lige så god opbakning der, som vi havde til den oprindelig planlagte OPEVAL.


Forårets sidste arrangement var et ærdeles vellykket åbent skib, på havne i Odense.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er et ønske jeg har haft i meget lang tid, at vi skulle præsenterer os selv lidt bedre i Danmarks 3. største by, som er en del af vores eget opland .


Hensigten var ikke at komme derfra med en masse ansøgninger, men mere at vise Odense hvem vi er og at vi er en del af byen.

Hele arrangementet var særdeles flot organiseret med forlægning til Odense, åbent skib og endelig forlægning tilbage til Kerteminde.

Mange af jer bakkede op omkring dette arrangement, enten ved at deltage i en eller begge forlægninger, deltage i selve åbent skib eller i alle 3 dele.


Vi har igen i år markeret befrielsen af Danmark den 4. maj i vore lokaler.

Også denne gang var der et rigtig flot fremmøde, så det er helt sikkert en ting vi vil fortsætte med fremover.

​Det var en stor glæde at se Lars's ansigt, da jeg havde fornøjelsen af at sætte Hjemmeværnets fortjensttegn på brystet af ham.

Endnu en gang tillykke Lars.


Vores flotilleaftener har ændret karakter fra at være et udelukkende socialt arrangement til at være med både fagligt og socialt indhold, hvor bl.a. flere forskellige studiekredse og besøg fra chef Marinehjemmeværn.

Jeg har fået flere positive tilkendegivelser på det, så det vil vi fastholde.


Men hvad kan vi så forvente af næste halvår?


Allerede i løbet af sommeren er der en sejlads til Rostoock, hvor vi som sædvanlig vil repræsenterer det danske Marinehjemmeværn. 


Besætning 2 har planlaget en sommersejlads (i september). Denne går over flere dage og Bornholm skal herunder aflægges et besøg.


Derudover venter der stadig 2 SURVEXer og den aflyste OPEVAL, så der er nok af aktiviteter at gå i gang med.


Og så må vi endelig ikke glemme vores nye tiltag med at holde en flotilleøvelse.

Målet er her at afprøve vore operative plansæt, besætningsskift, vartning af skib i indsættelse og alt det andet der skal klares under en skarp indsættelse.

Det bliver vildt spændende og jeg håber virkelig at I alle vil tage godt imod det og komme i den del af øvelsen der er relevant for jer.


Det helt store projekt vi skal i gang med, er oprettelse af en ny operativ besætning (besætning 3).


Vi er efterhånden så mange aktive (og det er vi rigtig glade for), at vores største udfordring er være på skibet og at alle føler sig aktiveret under træningssejladserne. Derfor vil vi meget gerne have etableret en besætning mere, men det er ikke bare lige nogen vi henter ude på blå hylde.

Det er noget vi alle i flotillen skal være en del af på den ene eller anden måde. i første omgang vil i inviterer til et fælles flotillemøde, hvor vi ikke har nogle bariere for forslag til, hvordan vi griber det an.

Så hvis du tænker at du meget gerne vil være fx GBF, NAV eller andet og den funktion allerede er besat i din nuværende besætning, så åbnes muligheden nu i besætning 3.

Tænk allerede nu over om du kan byde ind med noget eller om du allerede står i din ønskefunktion.


Til sidst vil jeg lige komme med lidt rokeringer i BM-kredsen.


Marianne har bedt om at holde pause fra KDOLOG på ubestemt tid. Jeg overtager selv den opgave fremover.


Jan har bedt om at afgå som OPO. Thomas overtager denne funktion ind til videre.

​Jan fortsætter som FARF i besætning 3 (så er vi i gang😉)


Helle drosler lidt ned som REKSPEC de næste 4-5 måneder for i stedet at hellige sig YC3. Tænker vi ved fælles hjælp kan aflaste hende ved, at vi alle sammen tager fat i de nye og får dem med på aktiviteterne.


Herfra skal til slut lyde et rigtig stor tak for 1. halvår 

Det er mig en stor glæde at arbejde sammen med så mange aktive mariner.


Rigtig god somm​​​​​er til jer og jeres nærmeste.


FH/KL Jørn Hartmeyer


 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring