Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nytårsparole 2018 ved HVF 256 Storstrømmen

Den årlige nytårsparole ved HVF 256 Storstrømmen blev afholdt torsdag den 8 januar i flotillens lokaler, hvor gæsterne var mødt op for, at hilse hinanden et godt nytår.

11-02-2018

​Traditionen tro samlede flotillens medlemmer og samarbejdspartnere sig til den årlige nytårsparole på Masnedøfortet for, at se tilbage på året der er gået og se frem i det år der lige er taget hul på, med de opgaver der måtte være at finde her.  

Flotillechef, Løjtnant, Martin Lehmann bød velkommen og kunne igen i år, kun udtrykke hvor imponeret staben er over de timer, som flotillens medlemmer hvert år bruger i flotillen. Gennemsnitligt bruger hvert medlem 226 timer om året. Det er ikke småting, men viser at flotillens medlemmer i den grad er motiveret for, at bidrage til en fritid med mening. 

De mange timer er på trods af, at det har været et forholdsvist roligt år for flotillen. Af indsættelser blev det i 2017 til 4 SURVEX (farvandsovervågning) for Søværnet, 1 FAS (Forebyggende Assistance), 1 SAR (Search and Rescue) og 2 opgaver for SKAT. 

Flotillen vil gerne takke medlemmerne for deres engagement og deres gode holdninger. 

 

Tegnuddelinger

Blev det også til, Marinehjemmeværnets repræsentant OK René Krarup Holm fik æren af at tildele tegn til:. I år skulle tre af flotillens medlemmer have tildelt årstegn og de blev tildelt til: 



Fra venstre mod højre:
  • Sonja Thaulov modtager 40 års tegn
  • Inger Dupont modtager 25 års tegn
  • Jacob Vedel Nielsen modtager 10 års tegn


Udnævnelser

I år havde flotillen æren af at udnævne tre af flotillens gaster og byde dem velkommen i nye funktioner i flotillen.



Fra venstre mod højre:

Ivan Brøgger-Jensen modtager Senior-grade distinktionerne. Ivan er flotillens Uddannelses/støtteofficer og bliver på posten. Tillykke med guldankerne.

Laurits Lassen Petersen udnævnes som Løjtnant (LT) og får funktion som Fartøjsfører (FARF) i flotillens Besætning 5. - Tillykke og velkommen til.

Niels F. Jensen udnævnes som Løjtnant (LT). Niels har været flotillens trofaste forsyningsbefalingsmand i mange år, men tager nu over som Kommando/Logistikofficer (KDOLOGOF) i flotillen. Tillykke med det og vi ser frem til samarbejdet i den nye funktion.

 

Med de ord vil flotillen gerne sige tak for et godt år i 2017, vi ser frem til endnu et godt år sammen i år 2018. Vi vil også gerne sige velkommen til de mange nye ansigter, der var med. Godt at se jer.

Godt nytår

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring