Hærhjemmeværnet
Hærhjemmeværnets frivillige soldater er særlig uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet.
Alle medlemmer af Hærhjemmeværnet har gennemgået en militær grunduddannelse på linje med Hærens basisuddannelse. Opgaverne spender lige fra opstilling af en kampkapacitet til bevogtning af danske samfundsvigtige installationer. Hærhjemmeværnet støtter også Forsvaret i forbindelse med uddannelse af værnepligtige og soldater, som skal udsendes til internationale opgaver.
Hjemmeværnskompagni Odder består af:
En Komandodeling, der indeholder ledelse, kommunikation og logistik.
To Bevogtningsdelinger.
En Infanterideling.
For at Hjemmeværnet i Odder kan løse disse opgaver i Odder området (svarende til Odder Kommune), er der brug for 120-150 M/K'er. Her findes en liste over ledere, førere og specialfunktioner, samt hvilke der er ubesat.
Bliv frivillig
Hærhjemmeværnets frivillige kommer fra alle dele af samfundet – til fælles har de en interesse for forsvar og et ønske om at hjælpe samfundet og gøre en forskel.