Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Bevogtningsuddannelse og beredskabscertificering

Uddannelse i bevogtning er helt grundlæggende og noget der skal øves og trænes af alle soldater. Derved har vi et bedre grundlag for indsættelse. Og der er mulighed for at deltage i certificering til beredskabsstyrken.

09-08-2022


Hjemmeværnssæsonen er i gang
Torsdag d. 4 august startede Stabshjemmeværnskompagni Østjylland sæsonen med bevogtningsuddannelse. Det er en helt grundlæggende færdighed for enhver soldat i Hjemmeværnet, for kun ved at forstå og kunne bidrage til bevogtningsopgaven, kan vi løse mange af Hjemmeværnets daglige opgaver og indsættelser. 

I stabskompagniet - og for den sags skyld også andre stabsenheder, som fx. kommandodelinger, er man afhængig af, at bevogtningsopgaven løses. Kun herved kan man fokusere på de øvrige nøgleopgaver. Det kan fx. være driften af kommandostationer eller forsyningsopgaver, der er afgørende for kampkraften.

Det er en opgave enhederne også selv skal kunne løse, hvis der ikke er tildelt ressourcer dertil, og netop derfor er det væsentligt at viden og færdigheder er tilstede på alle niveauer.



​​
Få bevogtningsuddannelse på kompagniaftnerne

På kompagniaftnerne i stabskompagniet er der mulighed for at deltage i bevogtningsuddannelsen. Kompagniaftnerne afholdes månedlig, og du finder dem på HJV.dk, hvor du enten allerede er inviteret til at deltage. Eller du finder stabskompagniets aktiviteter ved at klikke på aktivitetsoversigten.

Et af målende med deltagelsen i uddannelsen kan også være, at blive klar til certificering til Hjemmeværns Beredskabsstyrke, som gennemføres i oktober og/eller november måned. Mere herom senere...

Du kan også altid kontakte kompagniledelsen på mail (klik her), hvis​ du er i tvivl eller har spørgsmål. ​Vi glæder os til at se dig til kompagniaftenerne...​


Her kan du selv lære videre

Du har altid mulighed for selv at søge viden, der kan danne grundlag for dine færdigheder. Fx. finder du læringsvideoer om bevogtning på HJV.dk hos Hjemmeværnsskolen her (kræver login): klik her 


 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring