Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Patruljemærket som må bæres på uniforment efter gennemført patruljeuddannelse ved Hjemmeværnsskolen.

Patruljen rykker ind


Patruljen i Østjylland flytter kompagni fra INFHVK til STHVKEJY. Det er en del af en rokade, der skal skabe stærkere og mere specialiserede enheder.

04-03-2019


Af K. Gunnestrup (REKSPEC STHVKEJY)

Skjult af mørket og gemt terrænet, hvor ingen vil lede efter dem eller forvente at finde dem, finder vi oftest (ikke) Patruljedelingen. Vi kan tværtimod godt forvente at møde dem, når de træner deres færdigheder og kompetencer, eller når de udfordrer hinanden under hård fysisk træning. Det er ingen hemmelighed, at en patruljesoldat forventes at præstere over norm, når det kommer til både, fysik færdigheder og holdning. Det er der kun én ting der kan sikre - træning, træning og træning.

Om kort tid kan vi også forvente at møde patruljen hos Stabshjemmeværnskompagni Østjylland. Den 1. april 2019 flytter de, både organisatorisk og fysisk, ind hos os på Holmstrupgårdvej.


En helt naturlig placering

Både Mads, Kompagnichef i stabskompagniet, og Lars, Delingsfører for Patruljedelingen, udtrykker, at det er helt naturligt at have patruljen som en del af stabskompagniet. Det er en beslutning, der er taget på distriktet, og som flytter patruljen tættere på den operative planlægning i staben, som alligevel råder over den under øvelser og indsættelser. På den måde får patruljedelingen en plads sammen med de øvrige "specialenheder", som stabskompagniet i bund og grund er opbygget af.

Mange af kompagniets enheder, om det er sanitet, logistik, frivillig stab eller andre elementer, handler og udfører deres opgave autonomt uden den store indblanding. Men selvfølgelig bliver det noget andet at få patruljen over, siger Mads, da det trods alt er en enhed der stiller nogle krav - fordi der også er andre krav til personellet. Det kommer til at påvirke den støttestruktur, der skal levere til Patruljedelingen, og det bliver i en positiv retning.

(foto ovenfor: Kompagnichef Mads Kokholm, som glæder sig til at overtage Patruljedelingen).  

En større rokade af enheder

Tilgangen af Patruljen d. 1. april sker som en del af en større rokade af enheder. Når INFHVK afgiver patruljen får de tilgang af en infanterideling fra Politihjemmeværnskompagni Aarhus. På den måde involverer rokaden tre kompagnier, der hver især får mulighed for at fokusere på den overskrift og titel, under hvilken de er dannet.  

Distriktet planlægger i den sammenhæng en markering og en parade, hvor de tre kompagnier deltager, og hvor personel fra distriktet er med. Ud over den egentlige overdragelse vil der være et mindre traktement til de fremmødte. Tilhører du et af de berørte kompagnier eller distriktet, er du inviteret med via HJV.dk, og jo flere der kommer jo bedre.

Det er en stor begivenhed for et kompagni at afgive eller få tilgang af nye enheder, og kan være definerende for kompagniets kultur fremover. Der kommer ikke bare nye folk med erfaringer og forventninger, men også folk, der har en kultur med i bagagen. Og så skal der rent fysisk være plads til dem. Også her er arbejdet også i gang i stabskompagniet, så lokaler udbedres og indrettes formålstjeneligt.

>> Klik for at gå til forsiden og flere nyheder fra kompagniet

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring