Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Uddannelse trængte sig på under sommerskolen

Sommerskolen juli 2017

Uddannelse og familie smeltede sammen

12-07-2017

​I starten af juli måned var vi flere fra kompagniet, der deltog på forskellige kurser på Hjemmeværnets sommerskole.

Skolen ligger i det skønne Vestjylland ved Nymindegab, og der var tale om et rekordstort antal kursister, pårørende, instruktører og personale - næsten 400 personer.

Det er mange!

Der var mange ting, der skulle gå op i en højere enhed, men personalet og instruktørerne løste opgaven til UG.

En af de ting som mange kursister bemærkede på kurserne, var den udvidede brug af APPS på telefonerne. Det betød, at jeg f.eks. ikke så EN eneste PowerPoint hele ugen. Det er intet mindre end imponerende.

I stedet skulle man ud og røre sig i det store, naturskønne område, hvor man - lidt ligesom når man jagter Pokemons - skulle jagte opgaver.

Når man nåede frem til opgaven, skulle man enten skrive et svar eller løse en praktisk opgave.

Spændende, at man sådan indfører nye teknologier, på ellers afprøvede "gamle" kurser.

Det var en god uge for pårørende og hjemmeværnssoldaterne.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring