Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

John Ove Andersen modtager Hædersgave

Hædersgave til John Ove Andersen

Onsdag aften var der atter kaldt til appel hos Infanterihjemmeværnskompagni Østjylland, det sker hver gang de har deres kompagniaftner, denne aften var dog noget særligt, selvom hovedpersonen intet vidste om det der skulle til at ske.

02-09-2023


Onsdag aften var der atter kaldt til appel hos Infanterihjemmeværnskompagni Østjylland, det sker hver gang de har deres kompagniaftner, denne aften var dog noget særligt, selvom hovedpersonen intet vidste om det der skulle til at ske.

John havde nok fornemmet at noget særligt skulle ske, da oberstløjtnant Christina Skou Pojezny, chefen for Hjemmeværnsdistrikt Østjylland og kaptajn Finn Bødtker, kompagnichef for Hjemmeværnskompagni Hvidsten også var mødt op.

Efter til højre ret, se lige ud og meldinger til næstkommanderende for Infanterihjemmeværnskompagni Østjylland, gav han kommandoen videre til oberstløjtnant Christina Skou Pojezny. Hun kaldte John Ove Andersen op til sig og han var helt tydeligt uforberedt på at det skulle ske. Efter en velfortjent lovprisning af John og hans lange og tro tjeneste for Hjemmeværnet, så overlod hun John og Infanterihjemmeværnskompagni Østjylland til kaptajn Finn Bødtker, som udover at være kompagnichef for Hjemmeværnskompagni Hvidsten, også er bestyrelsesmedlem i Hjemmeværnsfonden og det var i den funktion han var tilstede i dag.

Hjemmeværnsfonden havde modtaget en indstilling om at tildele en hædersgave til et stort forbillede for vi andre, John Ove Andersen, som startede i Hjemmeværnet i 1964 og har holdt fast lige siden. Han har i hovedparten af sin tjeneste haft en forkærlighed til patruljetjeneste, helt fra da hjælpemidlerne var små og det var patruljemanden der skulle helt tæt på for at indhente oplysninger og frem til man begyndte at få hjælpemidler, der gjorde at man i mange tilfælde kunne holde sig lidt mere på afstand.

John er et stort forbillede som har en helt særlig egenskab til indgå i nye relationer på en positiv og respektfuld måde. Det betyder også at John er yderst vellidt og til stadighed spreder sin viden til de nye soldater, nok er håret og skæget gråt, men det snyder, for John er knivskarp og besidder en helt utrolig stor viden.

I disse senere år har Hjemmeværnets historie haft stor nytte af John, der som historiker har kastet sin kærlighed på at fremtiden også skal kunne lære om Hjemmeværnets historie. I øjeblikket er John tovholder for en udstilling der skal rundt til kommunerne i Hjemmeværnsdistrikt Østjyllands ansvarsområde for at markere jubilæumsåret til næste år, det gør han sammen med andre historieinteresseret hos kompagnierne under Hjemmeværnsdistrikt Østjylland.

Det var en meget overrasket og rørt John der modtog Hjemmeværnsfondens Hædersgave.

Stort tillykke John, det er dig velfortjent og tak for din tjeneste.

Historik:

01.06.64 – 21.12.65 MG Geværskytte HJVK 4200
22.12.65 – 13.02.66 MG Geværskytte HJVK 9123
14.02.66 – 14.10.66 MG Geværskytte HJVK 6330
15.10.66 – 05.12.71 KP Patruljefører HJVK 4200
06.12.71 – 29.02.72 MG Patruljemand HJVK 2400
01.03.72 – 28.02.73 KP Patruljefører HJVK 2440
01.03.73 – 28.02.74 OS Næstkommanderende/PTR HJVK 2440
01.03.74 – 30.04.78 LT Delingsfører/DSTPTR HJVK 2440
01.05.78 - 31.03.79 LT Kommandobefalingsmand HJVK 2440
01.04.79 – 30.09.80 PL Næstkommanderende/KMP HJVK 2440
01.10.80 – 31.12.90 KN Kompagnichef HJVK 2440
01.01.91 – 31.08.92 KN Operationsofficer 2000/MILRGN II
01.09.92 – 30.09.00 KN Kompagnichef HJVK 2000
KN PTROF HJVRII
01.10.00 – 30.06.04 KN Kompagnichef HJVK 2440
01.07.04 – 30.06.06 KN Efterretningsofficer 
01.07.06 - MG/SPEC 2 Historiker INFHVKEJY

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring