Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hvervning hos JDR Holstebro

Informationsdag og hvervning hos Jydske Dragonregiment i Holstebro

29-11-2021



Af: M. K. Rasmussen |​ HDEJY S9

 

Kasernehvervning og informationsdag blev afholdt d. 13 Oktober hos Jydske Dragonregiment i Holstebro. Flere enheder fra HDEJY havde taget turen for at møde de tjenestegørende soldater i forsvaret - omtalt som værnepligtige i tidligere tider. Formålet var at informere og gøre opmærksom på hvad HJV står for og tilbyder. Over en tredjedel i de senere år som har meldt sig ind i Hjemmeværnet har aftjent værnepligt (HBU).

Tidligt fra morgenstunden afgik en velpakket lastbil fra depotet i Aarhus. Infostandere og telte skulle opsættes forud for arrangementet, den nye LOGDEL er kommet godt ig​ang. Dertil ankom flere soldater i løbet af dagen fra forskellige kompagnier fra Østjylland (4 forskellige var repræsenteret). Her følger lidt tilbagemeldinger og oplevelser fra dagen:



Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj:
Stemningen på besøget ved JDR har været fantastisk. Folk var meget nysgerrige over at se hvad Hjemmeværnet faktisk bød på, og har i den forbindelse spurgt os yngre medlemmer meget. Samtidig var udstillingen også meget interessant. Her blev der flittig fremvist Hjemmeværnets lette maskingevær, termisk kikkert, samt en GD. Det gav god mulighed for at snakke om, hvad man egentlig laver, når man er ude på opgave eller øvelse. Snakken faldt dog også på andre ting, såsom om man havde finskytter i Hjemmeværnet, om øvelserne også kunne være hårde, og om vi gerne ville kontakte dem. Til alle er svaret selvfølgelig, ja!


Hjemmeværnskompagni Favrskov:
Generelt syntes jeg det var godt tænkt med de enkelte stande. Men da rekrutterne blev lukket ud fra auditoriet kom de i store flokke til standene. Det var vi ikke helt klar til. Vi var der primært for at tale om INF funktioner, så en god forberedelse og en struktureret indledende "salgstale" vil være gavnligt. Derefter klare spørgsmål og en videre snak om Hjemmeværnets forskellige værn. Det betyder også, at dem der skal snakke med rekrutterne, skal vide en del om de andre værn også.


Politihjemmeværnskompagni Århus:
Vi havde vores egen PO-stand strategisk placeret midt for indgangsvejen til hverveområdet, hvor de unge mennesker naturligt kom igennem, stoppede op og søgte informationer om hvad man lavede i hjemmeværnet og specielt hos os i et Politihjemmeværnskompagni.
Vi oplevede mange meget positive, interesserede, nysgerrige og spørgelystne unge mennesker. Flere var ikke klar over at HJV er landsdækkende, og var ligeledes overraskede over vores gode direkte samarbejde med Politiet i løsning af vores opgaver til samfundet.
Vi fik fortalt om PO-KMP opgaver i fredstid og i krig, og vi lagde vægt på det sociale sammenhold, vi har til hinanden i al træning og uddannelsesøjemed, hvilket styrker vores samarbejde i udførsel af opgaver i indsættelser.



Endvidere fortalte vi om de uddannelser, der er mulige at tage i hjemmeværnet, som man også med fordel kan bruge i sit private erhvervsliv. Omvendt, kan ens kompetencer fra det private liv, give rigtig meget værdi i sit frivillige hverv i hjemmeværnet.
Desuden lagde vi også vægt på alle de oplevelser man igennem hjemmeværnet har muligheden for at få.
 
Alt i alt en meget positiv oplevelse.


Arbejdet fortsætter med at oplyse og hverve nye medlemmer. Hermed også en opfordring til at støtte op om opgaven med hvervningen af gode nye folk - det er i sandhed også en vigtig relevant opgave.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring