Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Jan Johannsen overtager kommandoen over Hjemmeværnskompagni Odder​

Kommandooverdragelse hos Hjemmeværnskompagni Odder

Tirsdag den 5. september på flagdagen havde Hjemmeværnskompagni Odder valgt at markere, at der på papiret den 1. september var skiftet på posten som kompagnichef. Nu skulle det udmøntes i virkeligheden.

08-09-2023

Tirsdag den 5. september på flagdagen havde Hjemmeværnskompagni Odder valgt at markere, at der på papiret den 1. september var skiftet på posten som kompagnichef. Nu skulle det udmøntes i virkeligheden. Den nu forhenværende kompagnichef Henrik Borch Andersen skulle formelt fritages for kommandoen over kompagniet på Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands sydlige flanke.
Det forgik efter alle regler og kutymer ved at kompagnichef Henrik Borch Andersen overgav kommandoen over kompagniets fane til chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland oberstløjtnant Christina Skou Pojezny. Han var dermed fratrådt funktionen som kompagnichef.
Kort efter kaldte oberstløjtnant Christina Skou Pojezny, Jan Johannsen op til sig, først for at forfremme Jan fra hjemmeværnsspecialist til kaptajn. Og derefter for at overdrage kommandoen over kompagniets fane til kaptajnen og dermed også kommandoen for Hjemmeværnskompagni Odder.
Kaptajn Jan Johannsen var nu tilbage som chef for kompagniet i Odder og arbejdet med at styrke kompagniet kan forsættes.
I forbindelse med at premierløjtnant Henrik Borch Andersen afgav kommandoen over Hjemmeværnskompagni Odder, så takkede oberstløjtnant Christina Skou Pojezny ham for hans lange og tro tjeneste hos kompagniet i Odder, ikke bare som kompagnichef, men også for hans arbejde som næstkommanderende under to kompagnichefer.


Til sin store overraskelse blev Henrik Sandnes Bjørnhaug kaldt frem foran kompagniet og tildelt Commanders Coin nummer 71 fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland. Tildelingen var motiveret dels af afgående kompagnichef for Henriks store engagement og drivkraft i kompagniet og dels af chef S9, som er Henriks nuværende chef, for et ekstraordinært arbejde med at drive distriktets kommunikation.
Slutteligt takkede oberstløjtnant Christina Skou Pojezny Henrik Borch Andersen for hans indsat med kompagniet ved at tildele ham Commanders Coin nummer 72. Henrik Borch Andersen forsætter nu hos staben hos Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland.
Der blev efter kommandooverdragelsen budt på smørrebrød og lidt koldt og varmt til halsen inde i sikkerhed for den tiltagende myggesværm. Indenfor var der tid til taler fra både den tilgående og afgående chef og fra delingsfører Frank der havde fået den fornemme opgave at takke Henrik for hans tid i kompagniet. Det var også tiden til at overrække Per Ekkelund Pedersen et velfortjent tegn for 40 års flot tjeneste i Hjemmeværnet, stort tillykke til Per.
God vind til Jan og soldaterne i Hjemmeværnskompagni Odder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring