Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Bo Vahl-Jensen er tiltrådt som kompagnichef i Hjemmeværnskompagni Aros

Bo er glad for at være kommet over i et "rigtigt bevogtningskompagni", og glæder sig til arbejdet sammen med soldaterne om at videreudvikle en allerede god enhed

18-01-2023


Af OS K. Gunnestrup | HDEJY S9

I 1988 troppede Bo Vahl-Jensen op på Nr. Uttrup kaserne i Aalborg for at aftjene sin værnepligt ved Dronningen Livregiment. Det blev tolv gode måneder i Hæren, som gav ham lyst til mere, og derfor har han også, siden 1990, være medlem af Hjemmeværnet. Han har altså snart båret uniform i 35 år. Og Bo er langt fra færdig. Han melder sig nu klar til - og er stolt over, at kunne stå i spidsen for det han mener skal være Østjyllands bedste bevogtningskompagni - Hjemmeværnskompagni Aros.


Løjtnant Bo Vahl-jensen som er ny kompagnichef i Hjemmeværnskompagni Aros (Foto: K. Gunnestrup)

De seneste mange år har Bo brugt i Politihjemmeværnskompagni Aarhus, hvor han seneste har været delingsfører og arbejdet på at opbygge en bevogtningsdeling, der skal kunne udføre bevogtningsopgaver ved siden af de politirelaterede opgaver, som kompagniet udfører. Undervejs har lysten til mere meldt sig, og han har derfor også uddannet sig til bl.a. skydeleder, og havde egentligt planlagt at tage chefkurset på Hjemmeværnsskolen her i 2023, med henblik på at få flere kompetence og måske engang blive kompagnichef. Han fortæller, at muligheden for at søge over i Hjemmeværnskompagni Aros kom tidligere en forventet, og at der nu er sat fart på uddannelsesplanerne.

Privat bor Bo i Hinnerup, er 55 år gammel og har tre børn, hvoraf én er i Marinehjemmeværnet. Oprindeligt er han uddannet elinstallatør, har videreuddannet sig og arbejder nu som senioringeniør ved Envidan, hvor han rådgiver omkring elinstallation og projektering i byggeri med specialisering i styring af rensningsanlæg.

Men nu er opgaven at overtage det han beskriver som et veldrevet kompagni, og set fra hans stol er der allerede rigtigt meget der virker godt, og det er der derfor ikke grund til at ændre på. "Hovedvægt er nu på, at få nogle flere mennesker ind", fortæller han. Han fortæller at han nu er på udgik efter en næstkommanderende kompagni (hvis nogen er interesseret), og han vil også gerne finde en rekrutteringsspecialist. Det er en længerevarende proces, men det nytter ikke at vente med at få processerne i søen, og det glæder han sig til.


Løjtnant Bo Vahl-Jensen sammen med oberstløjtnant Christina Pojezny efter overdragelse af kompagniets fane til den nye KC  (Foto: K. Gunnestrup)

Han glæder sig også til samarbejdet med de øvrige kompagnichefer og distriktet. Hans drøm er, at kompagnierne bliver bedre til at uddanne sig sammen, så man udveksler soldater og instruktører til gavn for alle og med højere kvalitet til følge. Bo's indtryk er, at cheferne taler rigtigt meget sammen, men at det ikke rigtigt bliver til mere. Man arbejder stadig inden for sine egne rammer, og det synes han er ærgerligt, når det er de samme funktionsuddannelser og enhedsuddannelser soldatere og enhederne skal igennem. Han håber distriktet fastholder og udvikler de fælles aktiviteter, og sikrer høj kvalitet. For kommer der flere fælles opgaver, som den igangværende​ Host Nation Support opgave på Aarhus havn, så er det endnu mere vigtigt at få øvet og trænet mere sammen, mener han.

Bo fortæller, at han er glad for at være kommet over i et "rigtigt bevogtningskompagni", og glæder sig til arbejdet sammen med soldaterne om at videreudvikle et allerede godt kompagni gennem god uddannelse og gode aktiviteter og en fælles videre vej fremad.

>> Du finder mere Hjemmeværnskompagni Aros her


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring