Disciplinen bykamp er på flere måder en af de allersværeste for soldater, både fordi det er farligt og meget komplekst, at skulle udføre i bykamp, og fordi at ny viden der hele tiden tilgår, ændre og forbedre måden, hvorpå man udføre bykamp i praksis.

Man har også kunnet se at det er forskelligt fra enhed, til enhed hvordan de udføre bykamp, det skyldtes både at emnet er i evig udvikling og at der lokalt bygges videre på det man har lært.

Virkeligheden er bare at den er nødt til at være ensartet, for indsættelser med Hjemmeværnet, som oftest betyder at man skal løse opgaver med soldater på tværs af enhederne og derfor skal man både tænke og reagere ens. Således at soldat A, altid kan regne med at soldat B gør det, som soldat A, forventer at soldat B gør, og omvendt.

I denne weekend, der var soldaterne tilbage ved START og der var sat god tid af, til at man fik ensartet på tværs af enhederne. Den gode tid betød også at man kunne gå langsomt frem og måske træde et skridt tilbage, så der skulle ændres noget.

Soldaterne sugede viden til sig og adspurgt svarede de nærmest enslydende, at tanken om at ensarte var nødvendig og at man skal have skåret "videreudviklingen" fra, det hjælper ikke noget at man kommer i tvivl om hvad de andre gør, når man f.eks. skal rense et hus for modstandere.

Der blev hele tiden bygget på, og KK var både pædagogisk hård og konstruktiv, når han kom med hans iagttagelser. Vi er her for at lære og suge til os, så det er fint at der bliver rettet til, fortalte en af deltagerne i en pause. Vi skal gøre det ens, uanset om det er vi, som er fra patruljen, eller en anden underafdeling, fortalte en af soldaterne fra patruljekompagniet.

Så nu er der taget hul på en proces der forsætter ved den årlige bykampsweekend.

​