Tekst og foto af LDIOF Bo Sahlgreen - HDKBH
Solskin, børn, borgere og næsten alt hvad Hjemmeværnet har at byde på
Med høj blå sensommerhimmel og termometret på den rigtige side af de tyve grader, var der lagt an til den perfekte dag, at afvikle årets Totalforsvarsdag 2015.
To stabskompagnier, sanitetspersonel, infanteri og patruljekompagni, politihjemmeværnskompagni, motoriseret overvågnings deling, rydningsassistenter, maritime force protection og Virksomhedshjemmeværnet var repræsenteret, og stod nærmest skulder ved skulder ved hver deres respektive udstillinger langs Nordre Toldbod.
Interessen var stor fra de mange nysgerrige borgere, der meget velvilligt benyttede sig af muligheden for en tættere fysisk kontakt med det af Hjemmeværnets materiel, grej, våben, feltrationer, sanitet, køretøjer m.m. der var opstillet til display. Især de japanske turister fik sig noget af nogle oplevelser og en masse selfies med sig, iført udrustning og grej og sammen med hjemmeværnssoldater, i eller på de udstillede køretøjer.

De mange opspilede øjne i de forbipasserende børns ansigter var dagens
bedste krydderi. Fra deres side kommer den absolutte og uforbeholdne nysgerrighed og medfølgende lige på spørgsmål. Og her igen udvises en solid professionel evne, fra hjemmeværnspersonellet, til at træde ned i børnehøjde og sikre at de også en fantastisk oplevelse med på vejen.
En alt i alt vellykket arrangement, som ikke var en hvervearrangement, men alligevel blev der skrevet en del ansøgninger op optagelse i Hjemmeværnet.