Med to forskellige spor at vælge i mellem, havde den enkelte
på forhånd valgt om de ville bruge dagen på at fordybe sig i taktik eller
ledelse. Vores svenske venskabsbataljon fra Malmø var ligeledes inviteret og
deltog med tre førere på ledelsesmodulet.
Hos taktikkerne var der lagt op til overvejelser og
forståelse for de overliggende niveauers måde at arbejde på - For at forstå
chefens hensigt med en plan, skal du også vide hvordan han arbejder. Derfor var
det helt naturligt at se gruppefører prøve kræfter med kompagnichefens
overvejelser – for herefter at bevæge sig ned til eget niveau. Det var med til
at give den røde tråd fra top til bund. Der blev tegnet stregtegninger og gjort
overvejelser om indsættelse af forskellige typer enheder.

Hos ledelse var fokus på virket i gruppen. Med udgangspunkt
i bevidsthed om hvordan man selv er som leder – hvordan man virker på andre, og
hvordan man får en gruppe til at fungere, blev der arbejdet i dybden med at
forstå dynamikkerne i ens egen gruppe Hvilke type mennesker er i min gruppe og
hvad betyder det for samarbejdet og opgaveløsninger? Hvor er udfordringerne og
hvad kan vi gøre ved udfordringerne? En mulighed for at få forståelse og
værktøjer med hjem til det daglige virke i underafdelingen.

For også at have fokus på føreren selv, var dagens
foredragsholder svenske Christina Bengtsson. Hun var inviteret til at komme og
fortælle om fokusering. Christina Bengtsson er officer, forfatter og verdensmester
i en af de mest mentalt krævende sportsgrene, præcisionsskydning. Under sin karriere
har Christina udviklet en særlig interesse for fokus og koncentration og hvilken
påvirkning dette har på såvel os som enkelt individer som på organisationer.
Alt i alt en rigtig spændende og lærerig dag på Hærens
Officersskole. Vi glæder os meget til at se Jer alle og endnu flere fører til
næste føreruddannelse lørdag d. 12. september.