Af Søren Frederiksen, Context Media, og Charlotte Baun Senholt
Lige siden 1946, hvor Danmarks Lottekorps blev oprettet, har kvinder iklædt sig en uniform for frivilligt at gøre en forskel for deres land.
Sådan er det også i dag, og det er på ingen måde et særsyn at se kvinder, der frivilligt er i uniform også på skarpe opgaver. I DRs nye reportageserie ”Frivillige i front” møder vi i første afsnit eksempelvis Michella fra Marinehjemmeværnet på en militær opgave i Esbjerg.
I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, så vi har talt med 25-årige Kia Klarskov Pedersen, der er befalingsmand i Politikompagni Roskilde, og 62-årige Helle Mark, der er forsyningsbefalingsmand i Stabskompagniet ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland. Begge er også instruktører på Hjemmeværnsskolen.
Både Kia og Helle har fået indfriet deres ambitioner i Hjemmeværnet, de har aldrig mødt hindringer i at gøre det og oplever i det hele taget ingen forskelsbehandling i Hjemmeværnet, selv om de som kvinder er i mindretal. Knap 15 procent af de frivillige soldater er kvinder, og vi spurgte dem, hvorfor der ikke er flere kvinder i Hjemmeværnet?
”Jeg ser ingen hindringer for, at der kommer flere kvinder i Hjemmeværnet. Hverken militærfagligt eller socialt,” siger Kia. Helle supplerer: ”Det er fordi, kvinderne ikke ved, hvad de går glip af!”
Helle og Kia er begge meget aktive i Hjemmeværnet. Foto: Bo Nymann
Sådan kan man få flere kvinder i uniform
Hverken Kia eller Helle går dog ind for, at man skal sigte efter at opnå en bestemt kvote af kvinder i Hjemmeværnet.
”Vi har de kvinder i Hjemmeværnet, som har lyst til at være her, og det bør være udgangspunktet. Vi skal ikke gå på kompromis med de kvalifikationer og færdigheder, som det kræver at være hjemmeværnssoldat,” siger Helle.
Når det er sagt, har de forslag til, hvordan Hjemmeværnet kan tiltrække og fastholde flere kvinder.
”Jeg er enormt glad for indførelsen af Uniform-på-jobbet-dagen, for den giver mulighed for at vise, hvem der egentlig er med i Hjemmeværnet. Og altså også, at der er kvinder, som er klar til at trække i uniform for at passe på Danmark,” siger Helle.
Kia, der civilt er overkonstabel ved 4NSBTN Vordingborg, forklarer: ”Da vi i Forsvaret senest havde 9. klasser i erhvervspraktik, som jo også er en form for rekruttering, var vi helt bevidst to kvinder og en mand i instruktørgruppen for at vise, at kvinder også kan gøre karriere i Forsvaret.” Kia fortsætter:
”Vi er også en del kvinder i instruktørstaben på Hjemmeværnsskolen, og jeg tror, at det er med til at understrege over for både de kvindelige og mandlige kursister, at kvinder er respekteret og har noget at skulle have sagt i Hjemmeværnet.”
Kia og Helle tror også på, at Hjemmeværnets brede palet af kompetencegivende uddannelser er et aktiv i forhold til kvinderne.
”Det bør man promovere mere målrettet til kvinderne. Jeg har haft uddannelsessamtaler med to nye kvinder i kompagniet, som havde fået øjnene op for, at der er masser af gode kurser og kompetencer, som de kan få i Hjemmeværnet. Den ene vil gerne være hundefører og også bruge det civilt, mens den anden er sygeplejerske civilt og godt kunne tænke sig at bliver sygehjælper og yde en masse sygehjælp,” siger Kia.
Dannebrog på uniformen giver mening
Både Kia og Helle føler stor stolthed over at være en del af Hjemmeværnet, og Dannebrog på uniformen giver i den grad mening. Og de synes, det har potentiale til at give mening for endnu flere kvinder end i dag.
”Jeg oplever, at det i høj grad appellerer til kvinder at være en del af noget større og gøre en forskel for det danske samfund,” siger Kia.
”Flaget på skulderen betyder noget,” understreger Helle.
FAKTA: Kvinder i Hjemmeværnet
• Kvinder udgør i dag knap 15 procent af de frivillige soldater i Hjemmeværnet.
• I Danmark ser vi første gang kvinder i uniform i 1946, hvor Danmarks Lottekorps bliver oprettet
• Medlemmerne i Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyvekorps får i 1955 fuld status som hjemmeværnspersonel, og korpsene bliver få år efter integreret i Hjemmeværnet
• I 1960’erne og 1970’erne tager ligestillingen mellem kønnene i Hjemmeværnet fart
• I 1980’erne bliver det med baggrund i udviklingen i Forsvaret og lov om ligebehandling besluttet at indføre fuld ligestilling i Hjemmeværnet
• I 1989 nedlægges Danmarks Lottekorps, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyverkorps
