Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

HJV undersøger muligheden for støtte til Frontex i 2019

Hjemmeværnet undersøger muligheden for at udsende et Defenderfly til Frontex i sidste halvdel af 2019

30-10-2018

​​​​​På baggrund af regeringens ønske om at styrke Danmarks bidrag til Frontex fra og med 2019, undersøger Hjemmeværnet muligheden for at udsende et Defenderfly i 2. halvår for en periode på 30 dage. En beslutning om at udsende et Defender-flybidrag vil blandt andet være afhængig af en accept fra Frontex.

Som følge heraf har Hjemmeværnskommandoen bedt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om at sikre, at kontraktgrundlaget vedrørende flyene er på plads, således at der ikke vil være kontraktmæssige hindringer for en endelig beslutning om at udsende bidraget.

Endvidere er Hjemmeværnskommandoen i dialog med Forsvarsministeriets Personalestyrelse omkring de ansættelseskontraktlige forhold. Denne dialog forventes færdiggjort inden jul. Der vil løbende blive kommunikeret om en evt. udsendelse af Hjemmeværnets Defender fly.



Fakta om Frontex

Frontex er EU's grænseagentur, som har til opgave at koordinere medlemsstaternes kontrol af EU's ydre grænser. Frontex står for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de ydre grænser. Formålet med Frontex er at styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser.
Frontex' opgaver går bl.a. ud på at udarbejde risikoanalyser, hjælpe med uddannelse af nationale grænsevagter, hjælpe med at koordinere fælles tilbagesendelser og overvågning af relevant forskning på området.

 

Læs FMI’s nyhed om kontraktgrundlaget for Hjemmeværnets fly​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring