Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Ny iklædningsprocedure ved årskiftet

Ændringen er gældende fra den 1. januar 2019, hvor alle iklædninger gennemføres via et af de udleverende depoter, der er fordelt over hele landet.

14-12-2018


af Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution har på baggrund af blandt andet erfaringer og tilbagemeldinger fra brugerne valgt at stoppe den nuværende centrale iklædning fra Munderingssektionen i Hjørring. Fremover vil iklædning blive gennemført direkte fra de udleverende depoter.

Ændringen er gældende fra den 1. januar 2019, hvor alle iklædninger gennemføres via et af de udleverende depoter, der er fordelt over hele landet. De iklædninger, der allerede er bestilt ved Munderingssektionen i Hjørring, vil blive pakket og afsendt herfra som hidtil.

Alle iklædninger gennemføres fremover efter følgende retningslinjer:

Iklædningsskemaet sendes fra myndigheden/distriktet til underafdelingen (logistikspecialisten).
Logistikspecialisten og den frivillige, der skal iklædes, aftaler tid og sted med udleverende depot. 

Alle depoters adresser og telefonnumre findes på hjv.dk.

Den frivillige eventuelt sammen med sin logistikspecialist møder som aftalt på udleverende depot og medbringer udfyldt iklædningsskema. 
Udrustning og mundering afprøves og udleveres. Kvittering underskrives, og der modtages en kopi.
Udlevering af eventuelle mangler ved iklædningen aftales indbyrdes mellem den frivillige og det udleverende depot.

Webshoppen på hjv.dk vil ikke blive ændret og kan fortsat anvendes til køb og ombytning af mundering. Ombytning af mundering kan ligeledes foretages på de udleverende depoter.

De frivillige, som skal omklædes fra tidligere uniformssystem M/84, M/01 og M/04 til uniformssystem M/11, vil fortsat og på baggrund af måltagningsskema blive omklædt fra Munderingssektionen i Hjørring.

De procesbeskrivelser, der er tilgængelige på hjv.dk, vil snarest efter nytår blive tilrettet de nye processer.



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring