Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnet holder hvert år 4. maj-parade, og i år blev dagen også markeret med en udnævnelse af H.K.H Kronprinsessen til major. Foto: Klaus Bo

H.K.H. Kronprinsessen udnævnt til major under 4. maj-parade

Kronprinsessen deltog 4. maj i Hjemmeværnets parade på Kastellet i København og modtog udnævnelsen som major.

04-05-2023

​​​

Den 4. maj har altid været en stor mærkedag i Hjemmeværnet, som har rødder i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Hjemmeværnet holder hvert år 4. maj-parade, og i år blev dagen også markeret med en udnævnelse af H.K.H Kronprinsessen til major. 

Kronprinsessen takkede for udnævnelsen:

"Hjemmeværnet har givet mig mange gode og lærerige oplevelser. Jeg har været en del af noget, der skaber sikkerhed og tryghed for danskerne, og det er jeg stolt af. Udnævnelsen til major markerer også min overgang fra aktiv til ikke-aktiv soldat. Det er noget særligt, at udnævnelsen sker på 4. maj. Den dato symboliserer mere end noget andet, hvad Hjemmeværnet er, og hvorfor det er vigtigt. Tak for jeres indsats, opbakning og støtte til vores land," sagde H.K.H. Kronprinsessen.

Kronprinsessen har været medlem af Hjemmeværnet siden 2008 og har gennem årene deltaget i en række aktiviteter, uddannelser og øvelser i Hjemmeværnet blandt andet chefkursus i 2019.

​Chefen for Hjemmeværnet var beæret over at kunne udnævne H.K.H. Kronprinsessen til major som den første frivillige i Hjemmeværnet.

"Deres Kongelige Højhed har været en synlig og stærk rollemodel for os alle. De har bidraget aktivt med engagement, spørgsmål og ideer. Samtidig har de været med til at øge opmærksomheden om Hjemmeværnet." 

"Som frivillig soldat i Hjemmeværnet kan man nu opnå grad af major eller orlogskapatajn. Det skaber yderligere karrieremuligheder i Hjemmeværnet for vores dygtige frivillige soldater," sagde chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly​.



  



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring