Af Frank Rasmussen, Hjemmeværnskommandoen
Han har i mange år flirtet med tanken om at søge om international udsendelse. Men først da ungerne var blevet store nok og med muligheden for at sætte sin egne opgaver i sin virksomhed på standby, ansøgte Gunni Mikkelsen om at blive finansiel ledelsesrådgiver i Afghanistan. Ikke kun for egen oplevelses skyld, men i høj grad for at gøre en forskel for den enkelte afghaner i kampen mod Taleban.
Tre måneder inde i udsendelsen til operation Resolute Support har Gunni da også med sin finansielle baggrund opnået mærkbare resultater. Med styringsansvar for 121 projekter for i alt 1,2 mia. dollars har han formået at samle en bunke af excelark til én database, så løsningen af arbejdsopgaverne kan fastholdes med seks personer frem for de hidtidige 13 personer.
Umiddelbart lugter det ikke af camouflage og kommandoveje. Men det er ikke desto mindre Gunnis militære baggrund, der har skabt forudsætningen for at kunne omsætte finansiel viden til konkrete resultater til gavn for den afghanske hær.
”Jeg kender kommandovejen, og jeg er med på, hvilket niveau beslutningerne bliver taget på i både NATO og koalitionsstyrkerne. Jeg er med på, hvordan det bliver spejlet over i den afghanske struktur, og i gennemlæsningen af de forskellige projekter kan jeg genkende meget af det udstyr, der skal bruges. Der kommer mit kendskab fra det militære system mig til hjælp.”
Corona har vendt op og ned på missionen
Gunni Mikkelsen lister tre afgørende punkter op for, hvorfor det var vigtigt for ham at være udsendt. For det første har selve oplevelsen ligget ham på sinde; for det andet at betale tilbage for den træning og uddannelse, han har modtaget i både Forsvaret og Hjemmeværnet; for det tredje den idealistiske overligger, der består i at gøre en forskel for den afghanske befolkning i kraft af støtten til hæren.
Og det kræver fleksibilitet og robusthed at bestride stillingen som finansiel ledelsesrådgiver i et konfliktfyldt område af verden. Oven i købet midt i en corona-tid.
”Man skal være klar til at være fleksibel som enkeltmand. Jeg sidder sammen med amerikanere, australiere, tyrkere, tyskere og italienere. Og da jeg tog af sted, var min rolle at fungere som finansiel rådgiver for det afghanske forsvarsministerium, men da jeg kom herud, blev opgaven ændret til at have den overordnede styring af en række af de projekter, som de 38 koalitionslande udfører for at støtte den afghanske hær. Projekterne omfatter blandt andet barakker, medicinsk udstyr, træning i rydning af miner og sprængladninger.
Og corona-krisen har også ramt Gunnis tid i Afghanistan. Fitnesslokale er lukket, rejser til projekterne og andre lejre er aflyst, cafeteriet er kun åbent for afhentning af mad, og der skal konstant holdes to meters social afstand. Der er ingen kontakt til de afghanere, som han i realiteten hjælper, og det er naturligvis en skuffelse, at der ikke er mulighed for at opleve de ting, han havde glædet sig til, og som er nødvendige for at få løst opgaverne bedst muligt. Også naturlige afbræk som at tage hjem til familiens mærkedage er blevet aflyst.
”COVID har gjort, at alt leave er aflyst. Det var planen, at jeg skulle have været hjemme til min fars 80-års fødselsdag, min datters 21-års fødselsdag og en konfirmation. Omstændigheder, som trækker store veksler på familien. Det kommer jeg ikke. Det interessante ved at være udsendt er, at nok kan man forberede sig et langt stykke ad vejen, men man rammer også virkeligheden.”
Bruger Hjemmeværnet til kompetenceløft
Gunni Mikkelsen har haft Forsvaret under huden i størstedelen af sit liv. Han var medlem af Hjemmeværnet i seks år, inden han blev uddannet fra ingeniørtropperne. Siden 1996 har han været ansat i reserven og genoptog sit medlemskab af Hjemmeværnet for to år siden. Men selv en erfaren soldat har brug for at gunne op på kompetencerne.
”Jeg skulle lige banke lidt rust af i forhold til stabsarbejdet, før jeg skulle af sted. Så jeg undersøgte mulighederne for et koncentreret kursus, der passede med tidspunktet og fandt stabsofficerskurset i Nymindegab, hvor jeg deltog i min egenskab af hjemmeværnssoldat.”
At bruge Hjemmeværnet som kompetenceløft kan bestemt anbefales, også hvis man er i reserven.
”Folk i reserven burde melde sig ind i Hjemmeværnet for at få supplerende uddannelse og vedligeholdelse af kompetencer. Og det ene udelukker ikke det andet. Reserven kan tilbyde mig en række positioner og stabsuddannelser, som Hjemmeværnet ikke kan tilbyde. Men Hjemmeværnet kan holde mig skarp på mine grundlæggende militære færdigheder, samtidig med at Hjemmeværnet er skarpe i snitfladen mellem det militære og civile.”
Og nu vi er ved det militære; får Gunni så nogensinde lyst til at bytte reserven ud med en fast ansættelse i Forsvaret?
”Ja, det gør jeg bestemt, for hvis jeg gør mit arbejde godt, er jeg med til at sikre, at jeg kan redde liv. Og helt konkret kan det sikre, at afghanerne kan få færre tab og dermed også få en fredsaftale med Taleban,” siger finansiel ledelsesrådgiver, kaptajn af reserven og premierløjtnant i Hjemmeværnet Gunni Mikkelsen.
