UDSTOF med ambition om at blive NK
Er du hooked på uddannelsesplanlægning, aktivitetsplanlægning og logistik?
Vil du være med i staben hvor du får indflydelse på dagligdagen og de operative opgaver?
Så er du vores nye uddannelsesstøtteofficer!
Uddannelsesplanlægger
- vores nye ekspert i uddannelsesplaner og aktiviteter
Vil du planlægge uddannelse og aktiviteter for kompagniet og vores nye medlemmer?
Vil du have indflydelse på HGU’ernes uddannelse og læring og vise dem det bedste af Forsvaret?
Kontaktbefalingsmand/caretaker for vores nye medlemmer
Kan du huske din “gamle” senior fra værnepligten?
Ham som altid havde opsmøgede ærmer trods -20 grader frost?
Ham som finder snørebånd til dig, fordi dine snart knækker?
Ham som er hård, men alligevel ved præcis hvordan du skal håndteres for at møde til tiden hver gang?
Kan du genkende en smule i dig selv? Så er du måske den vi søger til at tage sig af alle vores medlemmer!
Vi søger dig, som på sigt kan blive rygraden ad viden og erfaring.
Dig som nye og “gamle” medlemmer kan spørge til råds om alt fra himmel og jord.
Dig som er opmærksom på mennesker og klar til at tage sig af vores medlemmer.
Det er en funktion som stiller krav, men det er dét der gør det fedt :)
Skydelærer/skydeleder
Vi søger dig som vil tage ansvar for kompagniets skydninger og skydeuddannelse. Både på skydebanen samt alt omkring de enkelte aktiviteter og teori/træningsaftener.
Du har skydeleder-uddannelse eller er klar til at gennemføre den straks sammen med skydelærer-uddannelsen.