Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Sygehjælper i hjemmeværnet – hvordan er uddannelsen, og hvad er opgaverne som uddannet?

I forbindelse med, at jeg i efteråret 2019 blev uddannet som sygehjælper på hjemmeværnsskolen, følger hermed en beretning om min oplevelse med sygehjælperuddannelsen, samt hvilke opgaver man skal løse i rollen som sygehjælper.

29-02-2020

Af SYHJ Henrik Hansen

Formålet med sygehjælperuddannelsen er beskrevet af hjemmeværnet som følgende: "Med afsæt i det raske menneske bibringer deltageren viden, færdigheder og kompetencer så deltageren kan bestride funktionen sygehjælper, og i denne funktion behandle syge og sårede i det præhospoitale miljø". Det vil altså i korte træk sige, at den enkelte bliver gjort i stand til at kunne behandle (stabilisere) og overvåge/monitorere tilskadekomne soldater på kamppladsen. Derudover at overlevere patienter til andre og bedre uddannede behandlere. Alt det vil jeg komme mere ind på senere i beretningen.
Selve uddannelsen varer 10 dage, typisk fra fredag aften til søndag eftermiddag ugen efter, og foregår på hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Under uddannelsen er der fuld kost og logi på skolen. På mit hold var vi 16 kursister fra hele hjemmeværnet, derudover var der koblet 8 instruktører på kurset, så der er god mulighed for at få den hjælp man har behov for. Det er sådan, at hjemmeværnet er værns-fælles ansvarlig for sygehjælperuddannelsen, hvilket vil sige, at det er den samme uddannelse man får, uanset om man tager den i hjemmeværnet, hæren eller flyvevåbnet.

For at komme ind på kurset som soldat i hjemmeværnet, er der en række krav man på forhånd skal opfylde:

  1. Gennemført LPU
  2. Gyldigt Q i førstehjælp

Derudover bliver der på kursets 2. dag gennemført en fysisk test, der er tilsvarende forsvarets basistest på niveau 2. Den fysiske test skal bestås førend man kan fortsætte på kurset – består man ikke i første forsøg, for man et forsøg mere dagen efter.

Uddannelsen er i hjemmeværnsperspektiv delt op i to: 1. del – taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand (TSE) og 2. del – selve sygehjælper (SYHJ) uddannelsen. 1. del er lidt speciel for hjemmeværnet, det forholder sig nemlig sådan, at TSE-uddannelsen også er et krav for at kunne tage SYHJ-uddannelsen. Men da TSE-uddannelsen ikke udbydes som selvstændigt kursus i hjemmeværnet, er den blevet en integreret del af SYHJ-uddannelsen. De første par dage på kurset bliver primært brugt på TSE-uddannelsen, men også diverse informationer, krigens love og pakningsbestemmelser for SYHJ tasken og IFAK (Individual First Aid Kit). Så de første par dage er meget teori tunge!
Når TSE-uddannelsen er afsluttet, begynder den egentlige sygehjælperuddannelse, der i første omgang primært består af undervisning i <C>ABCDE-algoritmen, som er den behandlings algoritme der danner grundlag for sygehjælperens arbejde. Teorien bag de enkelte bogstaver i algoritmen gennemgås enkeltvis som klasseundervisning, samtidigt med at de forskellige undersøgelsesmetodiker, håndgreb, lejringer osv. gennemgås på gulvet som praktiske øvelser. For mig fungerede den konstante veksling mellem teori og praksis rigtig godt, da man hurtigt selv får lov at prøve de ting, der bliver undervist i på tavlen.
Forløbet med undervisning i <C>ABCDE-algoritmen samt praktiske gulvøvelser, forløber fra søndag til onsdag formiddag. Onsdag efter frokost er der skriftlig prøve, der igen er en stopprøve og derfor skal bestås. Består man ikke i første hug, er der et forsøg mere fredag middag.
Når den skriftlige prøve er overstået onsdag, kører der mere eller mindre udelukkende handlebaner indtil lørdag eftermiddag. Her får man rig mulighed for, at blive rutineret i at anvende behandlings algoritmen i forskellige scenarier. Søndag er store eksamens dag, hvor den praktiske eksamen skal klares. Eksamen består af 4 handlebaner med forskellige scenarier, hvor man så skal behandle patienterne bedst muligt med de værktøjer man har fået i løbet af ugen. De scenarier jeg blev udsat for var; skudsår i overarm samt nedkøling, bevidstløs patient der ikke selv kunne opretholde frie luftveje, skudsår i lår med pulserende blødning og skudsår i brystkassen. Det var nogle superfede scenarier, hvor man virkelig får testet sine færdigheder, og får sved på panden!
Alle 4 handlebaner skal bestås førend man er uddannet sygehjælper. Dumper man 1 handlebane kan man få lov at tage en ny. Dumper man 2 eller flere, skal man komme tilbage på næste kursus om onsdagen og prøve igen.

Generelt om kurset er følgende værd at nævne:

  1. Kurset er meget intensivt – det er lange dage med undervisning fra morgen til aften.
  2. Man skal være forberedt på at komme tæt på sine medkursister. Man bliver delvist afklædt mange gange under de forskellige behandlinger, og der bliver foretaget en række invasive procedurer.
  3. Glem din intimsfære/komfortzone på kurset. Under de forskellige undersøgelser i behandlingsalgoritmen bliver man undersøgt nogle steder, der let kan antages som værende meget personlige. Det skal man være indforstået med under kurset, ellers kan man ikke gennemføre.
  4. Det er et MEGA godt kursus!

  

Hvilke opgaver har en sygehjælper så?

Først vil jeg kort forklare hvad forskellen på TSE og SYHJ er:
TSE er hjælp til selvhjælp, hvilket også ligger i ordet taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand, og foregår som udgangspunkt ud fra et IFAK. TSE foregår næsten udelukkende i det der bliver kaldt for behandlingsfase 1, hvilket som tommelfingerregel er kendetegnet ved, at gruppen er under beskydning. SYHJ er derimod den første med en behandleruddannelse der møder den tilskadekomne. SYHJ virke er 99% af tilfældene i behandlingsfase 2, hvor gruppen ikke længere er under beskydning. SYHJ er først geværskytte og dernæst sygehjælper, derfor overgår man kun til SYHJ funktion på ordre fra GF/GV1.
SYHJ er indsat på en lægelig delegation, der giver mulighed for at udføre nogle behandlinger, der ikke må udføres af en lægmand.

Hvad er SYHJ opgave på kamppladsen:  

  • At stabilisere og overvåge/monitorere tilskadekommet personel vha. <C>ABCDE algoritmen, samt overlevere til andet sanitetspersonel.
  • Udføre triage ved flere tilskadekomne

Når SYHJ bliver indsat er det som tidligere nævnt i 9,9 ud af 10 tilfælde i en behandlingsfase 2. Situationen på kamppladsen kan dog gøre, at en behandlingsfase 2 går tilbage til en fase 1. I det tilfælde må behandlingen (midlertidigt) opgives, hvis GF/GV1 giver ordre til at SYHJ skal gå tilbage til GV3 funktionen. Der kan dog også give ordre til, at SYHJ må fortsætte behandlingen hvis GF/GV1 vurderer at resten af gruppen kan håndtere den givne situation.

Hvad er SYHJ opgave i gruppe ramme:

  • At sørge for gruppens virke opretholdes ud fra et sanitetssynspunkt. Det kan f.eks. være behandling af vabler, forstuvninger, sår osv.
  • Sørge for god hygiejne ifm. Madlavning og bade/toiletforhold
  • Hjælpe GF med at holde styr på f.eks. væskeindtag eller skift af strømper efter lang march, således at gruppen opretholder kampkraften så længe så muligt.
  • Rådgivning ifm. sygdom

Hvad kan/må en sygehjælper ift. en alm førstehjælper?

  • Lægelig delegation giver SYHJ mulighed for at udføre en række behandlinger, der ellers ikke må udføres uden tilladelse
  • I SYHJ tilfælde er der bl.a. tale om TQ, NPA, fentanyl sugetablet, combat gauze og chestseal
  • SYHJ har en viden om kroppens anatomi og forskellige skadesmekanismer, der giver ham bedre forudsætninger for at erkende skade og derved behandle korrekt


Til slut vil jeg give uddannelsen min bedste anbefaling, hvis man interesserer sig for førstehjælp. Det er et kursus der giver nogle rigtig gode praktiske færdigheder, samt en bred teoretisk baggrundsviden, så man på bedst mulig måde, bliver gjort i stand til at udfylde rollen som sygehjælper.
Hvis der skulle være nogle spørgsmål omkring uddannelsen eller funktionen SYHJ, så er i mere end velkomne til at tage fat i mig. 

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring