Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Afslutningssejladsen før sommerferien ændrede pludselig karakter

Besætning 1 var på deres sidste sejlads inden sommerferien, men den planlagte tur blev lige pludselig ændret af en drukneulykke.

22-06-2023

​​​Tekst og Foto: Jess Fischer Abrahamsen

Sejladsen inden sommerferien ændrede sig pludseligt på grund af en drukneulykke, hvilket satte alt i bero for besætning 1, der var på deres sidste sejlads inden sommerferien. Det var meningen, at aftenens sejlads skulle være en hyggetur, hvor forårets aktiviteter skulle evalueres, og en rund fødselsdag skulle fejres med lidt lagkage.

Men planerne blev ændret, da Lyngby radio kaldte besætningen op om en drukneulykke med en dykker ud for søbadet ved Middelfart. Hurtigt blev gummibåden sat i vandet. Heldigvis havde sejlbåden Tridens fra Middelfart allerede samlet dykkeren op og var på vej til Kongebro havn.


Lillebælt, hvor ulykken fandt sted, er kendt for sine stærke strømme, som tidligere har overrasket både sejlere, dykkere og badende. Nogle personer inde fra land havde set, at MHV 909 Speditøren var tæt på ulykkesstedet og informerede alarmcentralen via nødnummeret 112.

Besætningen var ikke alene om at deltage i eftersøgningen. Politiet var til stede på havnen sammen med beredskabets dykker, en læge og en ambulance. Beredskabets båd med tre besætningsmedlemmer kom også fra søsiden og blev opdateret om situationen af MHV 909s besætningen.

På havnen blev den uheldige dykker undersøgt af den tilstedeværende læge, og han udtrykte sin taknemmelighed over for alle, der havde bidraget til redningsaktionen.
Aftenssejladsen blev ikke som planlagt, men blev alligevel succesfuld med en vellykket indsats.

Dette viser vigtigheden af at være opmærksom på farerne ved havet og være forberedt på at hjælpe i nødsituationer.


En stor tak til besætningen på Tridens for deres opmærksomhed og hurtige indsats.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring