Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​Den meget beskidte jolle var fuld af sand og bar præg af ikke at være brugt længe

Assistancer: Herreløs jolle og motorbåd i problemer

Marinehjemmeværnet fra Dragør er i denne weekend på farvandsovervågning. Ud over det vågne øje på skibstrafikken og planlagt uddannelse har besætningen i dag bjerget en herreløs jolle i Øresund og assisteret en motorbåd med motorproblemer ved Saltholm.

11-10-2014
Af Ninna Falck. Foto: Kim J. Jørgensen 

Fartøjsfører, løjtnant Jens Berg, er i denne weekend på farvandsovervågning for Søværnet med sin besætning om bord på MHV 911 BOPA fra Flotille 367 Dragør. Den herreløse jolle bjerges om bord på BOPAFarvandsovervågningen startede fredag eftermiddag, og ud over opgaverne med at holde øje med skibstrafikken har Jens Berg aftalt med Søværnet, at besætningen gennemfører ’Lovpligtig Uddannelse 4’ for nye medlemmer i denne weekend.
 
Rød jolle på afveje
Fredagens sejlads var sluttet i Helsingør, og lørdag formiddag stod den på gummibådstræning i det sydlige Kattegat. Klokken 11.10 hørte besætningen Lyngby Radio tale om fisker, der havde bjerget en herreløs jolle, og nu ikke rigtig vidste, hvad han skulle stille op med den.
 
Den røde jolle var fundet drivende nord for den svenske ø, Hven, som ligger i Øresund mellem Hørsholm og Landskrona. BOPA bød ind på opgaven, og Jens Berg satte kursen sydpå for at komme fiskeren til hjælp. Efter lidt snak over radioen fandt Den røde plastikjolle gøre klar til at sejle med resten af weekenden.besætningen fiskeren og fik den røde plastikjolle op om bord på BOPA.
  
Der var umiddelbart ingen tegn på, at nogen havde være ude at sejle i den herreløse jolle.
’Den var beskidt og fyldt med sand og var tydeligt en båd, der har ligget på stranden i længere tid’ fortæller Jens Berg, som nu havde fået opgaven med at få jollen videre i systemet.
 
’’Københavns Sejlklub’ var brændt ind i skroget, så vi ringede til sejlklubben, men de kendte ikke noget til jollen. Herefter ringede vi til politiet, som ville tage den ind som en hittegodssag. De kommer og henter den i Dragør, når vi er kommet tilbage’, siger Jens Berg, som dermed fik en rød jolle med på resten af weekendens farvandsovervågning.
 
Motorproblemer ved Saltholm
Klokken 14.30 var der bud efter BOPA igen. En motorbåd var tilsyneladende gået på grund ved øen Saltholm nede ved Øresundsbroen, og Søværnet bad Dragør-fartøjet om at tage ned og kigge på tingene.
 
’Vi sendte gummibåden i forvejen, og de kom derned og fandt en 29 fods motorbåd, som ikke var gået på grund, men som lå for anker. Fritidssejlerne i motorbåden var på vej fra Vedbæk til Ishøj Havn og havde stoppet motoren og kastet anker, fordi der havde lugtet brændt’, fortæller Jens Berg og fortsætter;  ’Da BOPA kom derned sendte vi et par folk over for at kigge på motoren og fik båden ud på dybere vand. Det rumlede meget i båden, og motoren kom op på høje omdrejninger, så det var nok derfor, den var blevet varm. Vi anbefalede dem at gå ind i Kastrup, men de satsede på at nå frem til Ishøj, så vi gav dem lidt gode råd, inden de gik videre’.
 
Herefter genoptog besætningen på BOPA farvandsovervågningen og de planlagte aktiviteter. Resten af dagen stod den på bjergningsøvelse, hvor besætningsmedlemmer i overlevelsesdragt og redningsvest sprang i vandet og øvede sig i at bjerge sig selv og hinanden.
 
’I nat har vi så aftalt at øve helikopterhoist i mørke med en redningshelikopter, og i morgen står den på sømålsskydning’ afslutter Jens Berg om bord på BOPA, hvor han og besætningen må siges at have fået sig en aktiv weekend.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring