Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Besætningsmedlem eftersøges der formodes faldet overbord fra tankskib mellem Bornholm og Sjællandsrev

Et større eftersøgnings- og redningsarbejde er i gang, efter at et besætningsmedlem frygtes at være faldet overbord fra et Tankskib, der sejlede mellem Bornholm og Sjællandsrev.

12-08-2023

Tekst Jess F. Abrahamsen
Foto MHV 810 – Luna
Video Milan


Forsvaret har iværksat fredag en omfattende redningsindsats, der inkluderer redningshelikoptere, overvågningsfly, skibe og redningsfartøjer. Der er blevet trukket på ressourcer fra både Sverige og Tyskland, da de deltager med fly og skibe for at bidrage til eftersøgningen.


Eftersøgningen er nu blevet afsluttet uden held, da det desværre ikke lykkedes at lokalisere den sømand, der var faldet overbord.


Eftersøgningen koordineres nøje mellem flere forskellige redningsenheder som har fået forskellige sektorer at gennemsøge. Marinehjemmeværnet deltog med fire fartøjer i eftersøgningen: MHV 912 "Holger Danske" fra Kalundborg og MHV 810 "Luna" fra Svendborg, MHV 805 ”Gemini” fra Nyborg og MHV 813 ”Baunen” fra Korsør.


Det eftersøgte område var meget stort, og der er mulighed for, at sømanden har befundet sig i vandet i mange timer. De aktuelle vandtemperaturer i de danske farvande ligger mellem 16-18 grader, hvilket betyder, at overlevelsesmulighederne er begrænsede uden passende beklædning. Tidsaspektet har derfor haft afgørende betydning i eftersøgningsindsatsen.
For at øge sandsynligheden for en succesfuld redning blev det omfattende eftersøgningsområde inddelt i mindre sektorer. Derudover blev der tilkaldt hjælp fra Sverige og Tyskland for at assistere i eftersøgningen. Hvert skib, fly og helikopter fik tildelt specifikke mønstre til at gennemsøge inden for deres angivne sektorer. MHV 810 Luna blev udpeget som "On Scene Coordinator" og havde ansvaret for at lede eftersøgningen i en specifik sektor øst for Langeland.


MHV 810 Luna blev støttet af fire tyske redningsskibe med navnene Berlin, Woltera, Sk Bremen og Romy Frank. Koordineringen og styringen af en sådan indsats kræver betydelige ressourcer fra besætningen ombord på MHV 810 Luna, når de også selv aktivt deltager i eftersøgningen. Trods udfordringerne har besætningen formået at opretholde en positiv indstilling og arbejdet omhyggeligt sammen med de fire tyske redningsskibe for at øge chancerne for at finde den overbordfaldne sømand.



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring