Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Kompagniet deltog i Call Center fra første færd

Hjemmeværnet og dermed kompagniet var med fra første færd omkring Call Center. Læs her John fra kommandodelingen, der var klar med det samme

16-03-2020

​​​Af: John Klavsen

Kompagniet blev alarmeret fredag eftermiddag d. 6 marts 2020.

 

HDKVE skulle sammen med HDKBH bemande sundhedsstyrelsens call center, som var blevet oprettet af Politiet i Jonstruplejren.

 

Jeg kontaktede mine folk, om de kunne deltage og hurtigt samlede 

KDODEL 6 folk som mødte op lørdag d. 7. marts kl. 0645 på Politiskolen i Jonstruplejren. De 6 var KDODF Morten, Kent, Maria, Dudle, Lene og jeg selv.

 

Inden vi begyndte at tage telefoner, fik vi en meget grundig indføring i opgaven, som vi skulle løse. Vi fik udleveret et flow-chart udarbejdet af sundhedsstyrelsen, som viste hvad vi skulle spørge de bekymrede borgere om, som ringede ind.

Der var et spørgeskema til sundhedspersonel, og et til borgere som havde været enten i forbindelse med smittede eller selv havde været i de områder som på det tidspunkt var i risikozonerne. Vi var meget spændte på hvordan vi skulle klare den opgave.


God oplæring i opgaven

 

Men, da vi havde meldt os på call center-gruppen og telefonopkaldene begyndte at indløbe, gik det virkeligt godt. Vi spurgte borgerne om de ting som stod i vore skemaer og kunne så arbejde os ned til én konklusion, som vi kunne forklare den, som vi talte med. Enten var der ikke noget som de skulle gøre, eller de skulle søge egen læge/lægevagten.


Vi fik også en snak med dem, om det vigtige ved særlig hygiejne, med hyppig håndvask og hånddesinfikation. Det var en travl dag, men vi blev også mindet på, at holde nogle pauser, hvor vi lige kunne puste ud. Man var jo på 110 % under samtalerne. Mit bud er at vi havde omkring 40 samtaler hver i løbet af dagen.


Tilfreds med indsatsen


Man kunne gå hjem med følelsen af, at man havde gjort en indsats. Der var også 2 som tog en vagt om søndagen.

 

Da vi mødte ind om morgenen var der 26 registrerede smittede, ved vagtens slutning var det steget til 27 (tal fr 7. marts, red.)

 

Der er jo sket meget i løbet af den sidste uge, med alle dem som er smittede og alle de afværgeforanstaltninger som er blevet indført.

Der er nu blevet ansat personel til opgaven, men hjemmeværnet har høstet stor ros for indsatsen.​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring