Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​HVKSFY nytårsparole 15. januar 2018 på Sølund

Nytårsparole 2018

Endnu et år er det lykkedes os at leve op til vores motto:
”Vilje, styrke og sammenhold”, fastslog KC Per Christiansen
i sin tale til kompagniet ved parolen.
Af Palle Christiansen, kompagnireporter

20-01-2018

​Med et lille tilbageblik på 2017, så har vi vist, at vi altid er klar til at stille op, når
samfundet har brug for vores hjælp, tilføjede Per Christiansen. 

Vi bringer her yderligere uddrag af KC’s tale:  - Vinteren i 2017 blev lidt mildere, på grund af den globale opvarmning, og derfor blev der ikke brug vinterberedskabet. Vi kunne derfor koncentrere os om vores opgaver med  for eks. uddannelse i førstehjælp, og alle de andre forpligtelser, som ventede på os. Ekstra tid blev der også til at forberede årets skyttestævne i Borris, så der igen kunne holdes et stævne, som bød på udfordringer til skytterne. Et andet punkt som fyldt meget i kompagniet var den taktiske certificering. Herom senere.

Af- og tilgang går næsten lige op!
Hvert år mister kompagniet folk til andre enheder, således også i 2017. Men for første gang i mange år, nåede vi næsten at få lige så mange ind, som der rejste fra os. Vi har altid vist, at vi favner bredt, og har plads til mangfoldighed og personligheder.

Mindeord
Vores kompagni har stort set være forskånet for dødsfald, men i 2017 måtte vi sige farvel til vores kære ven, Bo Linell, som døde af sygdommen ALS. Vi har mistet en stærk og stabil kollega. Æret være Bo Linell’s minde!

Kompagniet har igen været en af hovedarrangørerne i det store totalforsvarsarrangement på Svendborg Havn. Her præsenteres Totalforsvaret og Beredskabet. HVKSFY folk, som lægger mange timer i arrangementet, skal have en stor tak for deres indsats. Som der også bliver brug for her i 2018.

Per’s ”højhus”
Traditionen tro, så sammenligner KC hvert år kompagniets udvikling med et ”højhus”. Et byggeri som først skulle have gravet et fundament, støbt sokler og få isoleret. I de sidste år har vi efterisoleret og møbleret. Vi ”afleverede” det færdige hus ved certificeringen i 2017, som vi bestod med bravour.
Nu skal vi finde en masse folk, som vil bo i vores hus (via hvervning).
Det skal vi bruge en masse kræfter på, ellers er det jo spildt at have bygget huset! Vi skal allerede i 2019 igennem en ny certificering.

Skydetræning nytter
Mange år har der været krævet, at kompagnierne tilbyder en mærkeskydning. Kun få kompagnier benytter sig af det. Men vi vil vise at skydetræning nytter, og endda bliver belønnet med mærke, hvis man træner hårdt nok!
2017 blev det også til mange mærker, men på grund af en procedurefejl i systemet. Bl.a. fordi LSV og GV95/96 blev kategoriseret som værende i samme ”familie”. For dem, der skød mærkeskydning og opnåede mærker på LSV og GV 95/96, var det kun den første skydning som talte!
Her ved parolen opnåede følgende skytter bronzemærke på gevær: Niels Thorsen og Christian Bjørkvig.

Årets ”Sydfyner”
Den person, som kåres til Årets ”Sydfyner”, er altid den, der opnår den bedste skydning. På grund af ovennævnte ”procedurefejl” var der ingen guldmærke ved LSV-skydningen. Men KC konstaterede med stor sikkerhed, at
Mikael Boye brillerede med at skyde til et guldmærke på LSV. Af denne grund, men også p.g.a. Mikael Boye har trukket det store læs, både i delingen, ved uddannelser og ved certificeringen fortjente han pokalen som Årets ”Sydfyner”.

Når man siger ”ja”
Når man siger ”ja” til at bestride en post som BM, så siger man samtidig ”ja” til at yde mere end minimumstid. Der trækkes måske mere på folk, end man lige regner med, og derfor er det også normalt, at der sker udskiftninger.

Følgende funktioner er der ændringer i: Vores FSBM, René Johansen, har gjort en stor indsats, lige fra kompagniets start. Tak til René, for det store arbejde du har lagt i det. René fortsætter som NK i FSGRP.
Som ny FSBM udnævner jeg Gunnar Hansen, som ved samme lejlighed udnævnes til OS. Et stort ansvar er lagt på hans skuldre. Meget usædvanligt har Gunnar meldt sig frivilligt som afløser. Det har jeg kun oplevet én gang før: (Helle Schou-Hansen, som overtog ITBM posten ved kompagniets start!). Gunnar skal også have en særlig tak fordi han straks sprang til som DF-afløser ved certificeringen.
Ny NK
Næstkommanderende er en af kompagniets vigtigste poster. Han er ansvarlig for mandskabets uddannelse. På denne post afløses Henrik Kortermann af Morten Kaa Olsen. Henrik fortsætter som UDDSTOF. Per: Jeg glæder mig til, sammen med Henrik, at få den nye NK klædt godt på til jobbet.

Morten Kaa Olsen blev herefter ved parolen udnævnt til løjtnant.

 

Anciennitetstegn blev tildelt Theis Dalstrøm (10 år), og Peer Ryager (20 år)

Der venter også et 20 års tegn til Kristian Skovgaard, som for tiden er bortrejst.

BM-seminar
Kompagniets BM’er skal på et seminar i Oksbøl, hvor den røde tråd i temaet lyder: Hvordan får vi nogle flere folk i kompagniet? Desuden drøftes planlægningen for uddannelse og enkadreringer. Glæd jer til at læse mere om det.

Stort til lykke til alle, som er blevet udnævnt, fået skyttemærker, osv.
Aftenen sluttede af med lækre hotdogs og kakaomælk.
Vi ses i 2018…

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring