Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Frivillighedsprisen 2015

Repræsentant for rydningsassistenterne ved Det Bornholmske Hjemmeværn

24-04-2016
Jeg var så heldig, at jeg fik tilbudet om at deltage i overrækkelsen af Frivillighedsprisen 2015, for en 3-4 uger siden, som repræsentant for rydningsassistenterne ved Det Bornholmske Hjemmeværn. Hele processen har været hemmeligholdt for, at der måtte intet komme ud, før på selve overrækkelsesdagen. 
Jeg fik tilbudet om at tage een ledsager med og valgte at tage Maj Lilja med. 
Vi tog morgenturen over Rønne - Ystad, så vi ankom i god tid før arrangementet. Arrangementet skulle officielt begynde kl. 12.00 i Søe-Lieutenant-Selskabets lokaler, Søkvæsthuset, i København. En meget smuk bygning, opført af Frederik V i 1755, til opfostringshjem, men overgik i 1777 som sygehus for flåden, der af navnet Søkvæsthuset.
Vi blev modtaget af ministersekretæren og formanden (m/k) for Frivilligkontaktudvalget, som er dem, der indstiller til ministeren. I ventetiden frem til arrangementet skulle begynde, blev der serveret kaffe og te i den tilstødende salon. 
 
Lidt før forsvarsministeren ankom, blev vi, der skulle modtage prisen linet op på et geled startende med en Beredskabsmanden og derefter stod vi rydningsassistenter. Så var det bare at vente de sidste par minutter på at arrangementet skulle starte. 
Umiddelbart efter Forsvarsministerens ankomst, begyndte den egentlige prisuddeling, med en tale, hvor ministeren bla. sagde "Vi er dybt afhængige af vores frivillige her i Danmark." Det bør give nogle tanker til efterretning, når en minister ligefrem siger, at Danmark er dybt afhængige af os!!
 
 
Efter overrækkelsen blev der serveret Kanapéer, mousserende vin og naturligvis Coca cola!
Jeg er både beæret og stolt over, at få den mulighed, at modtage sådan en stor pris på vegne af mine  8 andre rydderkollegaer.  Men det er en lidt flad følelse, at de 8 andre burde have stået der sammen med mig, så de ku' få lov til, at mærke den specielle stemning, der er ved sådan en prisuddeling, som man sandsynligvis aldrig mere få sådan en mulighed, så jeg vil håbe, at der bliver afholdt nogen form for festivitas i DBH regi for Miki, Lars, Martin, Ralph, Christian, Jens Ole, Bjarne  og Lasse, for de bærer en stor del af æren, for os rydningsassistenter har fået prisen!
 
Tino
RYDASS
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring