Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Udstilling af uniformer gennem tiden (Foto: Bent Dichmann)

400 uniformer på udstilling


Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands historikere starter halvåret med en inspirations- og erfaringsekskursion

21-08-2019

Af J. Andersen | Foto: Bent Dichmann


Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands historikere startede halvåret med en inspirations- og erfaringsekskursion.

Turens første mål var ” Udstilling af Danske militæruniformer gennem tiden” i Strandby ved Farsø. 

Et meget interessant  og spændende besøg. Samlingen består af ca. 400 uniformer og militært tilbehør, fordelt på de tre værn og Hjemmeværnet. 


Den meget engagerede ejer Viggo Hansen, fortalte levende om sin samling. - Det var så spændende at tiden løb fra os.

Efter frokost besøgte vi ”Hjemmeværnets Historiske udstilling Aars”. Ligeledes en spændende udstilling, hvor vi erfaringsudvekslede mange ideer og der blev aftalt et genbesøg i TIRSTRUP.

Hvis du har interesse for historie, og nærmere bestemt Hjemmeværnets historie,​ er du altid velkommen til at kontakte distriktets​ historiske samling, der har til huse i en del af Tirstrup Lufthavn.

Der er altid kaffe på kanden og mulighed for en god snak om Hjemmeværnets historie gennem de 70 år. Er du interesseret i vores historie og formidling deraf hører enheden også gerne fra dig.

Kontakt til og besøg i den historiske samling skal aftales på forhånd. Skriv til hdejy@hjv.dk for at høre nærmere.






Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring