Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnskompagni Samsø havde besøg af chefen for Landsdelsregion Vest

Hjemmeværnskompagni Samsø havde i sidste uge besøg af chefen for Landsdelsregion Vest, oberst Peter Fausing, og chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, oberstløjtnant Christina Pojezny.

12-12-2023
De var mødt op til den årlige parole hos Hjemmeværnskompagni Samsø. Både oberst Peter Fausing og oberstløjtnant Christina Pojezny holdt indlæg om hvordan året var forløbet både set fra Landsdelsregion Vest og Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, men også hvordan man ser det kommende år forløbe.

Herudover var der indlæg fra redningsberedskabet på Samsø, ved Søren Peter Kjeldahl. På en ø som Samsø er det vigtigt at alle løfter i samlet trop når nøden indtræffer, derfor øver Hjemmeværnskompagni Samsø også jævnligt sammen med det øvrige beredskab på Samsø.

Men det er også dagen kompagniet uddeler årets aktivitetstegn, skyttemærker og årets pokaler til de soldater der har udmærket sig i årets løb.

Der blev på aftenen uddelt hele fire 40 års tegn, sammen med 20 og 10 års tegn, og pokaler og skyttemærker.

Kompagnichef Lasse benyttede også dagen til at forfremme sergent Bo Jensen til grad af oversergent.

Chefen for landsdelsregion Vest, oberst Peter Fausing, havde en overraskelse med i lommen, han tildelte Chef for Hjemmeværnskompagni Samsø Lasse sin Commanders Coin.

Kompagniet melder om en rigtig fin aften, hvor de fik sagt tak til de frivillige soldater, for alle de mange timer, som de lægger i deres opgaveløsning.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring