Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Majoren kommer på besøg

Det var arbejdstitlen på sammenkomsten for de fastansatte torsdag formiddag.

12-09-2023

Majoren kommer på besøg

Det var arbejdstitlen på sammenkomsten for de fastansatte torsdag formiddag.
Jes Hebsgaard, nu tidligere chef for S4, logistik, UMAK og FSO ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, kom på besøg under sin lille ferie fra tjenesten i Baghdad i Irak, det gjorde han for at afvikle det sidste overfor den nye chef for S4 kaptajn Anna Green.
Ved sammenkomsten blev Major Jes Hebsgaard kaldt op foran forsamlingen til oberstløjtnant Christina Pojezny, hvor han fik overrakt sin 40 års medalje for lang og tro tjeneste i Forsvaret, hvilket næppe kom som den helt store overraskelse for Jes, han har flere gang bevist at han godt kan betjene en lommeregner når udgifterne skulle holdes i ro.

Også afløseren Kaptajn Anna Green blev kaldt op til oberstløjtnant Christina Pojezny, Anna skulle have sin medalje for en anerkendelsesværdig indsats under Corona-epidemien.


Og som dagens store overraskelse, i hvert fald for modtageren, så blev sergent Mathias Frandsen, også fra S4 kaldt op til chefen, hun ville tildele Mathias Commanders Coin, vi der har krydset en af de mange veje forbi Mathias ved at han kender sit område, altid levere det aftalte og forsøger at finde løsninger på kompagniernes udfordringer.
Motivationen for at tildele Mathias Commanders Coin nummer 70 lyder i hovedtræk:
At han tildeles den fordi at han helt grundlæggende leverer mere end forventet, at han har til stadighed styr på sit ansvarsområde, og det han ikke allerede ved, sætter han sig hurtigt ind i – En egenskab kompagnierne har mærket og nu, i stort, påskønner, da man dels ikke kan løbe om hjørner med ham og dels leverer han solid vejledning og rådgivning.
Mathias har et helhedssyn der gør ham til værdsat kollega, da han altid har fingeren på pulsen i forhold til nuværende og kommende opgaver for distriktet samlet set, og han tilbyder ofte hjælp og sparring på tværs af søjler, hvis han vurderer at han har noget at byde ind med – Og det har han som regel.
Stort tillykke til de tre

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring