Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

På søndag kommer kongeparret til festgudstjeneste i Aarhus Domkirke

Men inden da, der vil de hilse på befolkningen og det gør de ved at kører en nøje planlagt rute, hvor der er spærr...

19-01-2024

Men inden da, der vil de hilse på befolkningen og det gør de ved at kører en nøje planlagt rute, hvor der er spærret af for alt anden trafik, så vi alle sammen får god tid og plads til at hilse på vores nye Konge og Dronning.

Det er en stor opgave som Østjyllands Politi står overfor, for der skal både passes godt på de kongelige og deres gæster. Men der skal også fortages trafikregulering og sørges for at de mange mennesker, der møder op til denne store begivenhed både har mulighed for at se de kongelige og at det samtidig sker i god ro og orden.

Derfor er Politihjemmeværnskompagni Aarhus blevet bedt om at stille både mandskab og erfaring til rådighed for vores samarbejdspartner Østjyllands Politi.

Og den opgave har vores dygtige soldater hos Politihjemmeværnskompagni Aarhus kastet sig over og de er allerede i gang med at planlægge og tilkalde folk fra ikke bare Østjylland, men også fra de andre Hjemmeværnsdistrikter i regionen.

Opgaven er stor og Politihjemmeværnskompagni Aarhus mangler stadig at få lukket de sidste huller i deres plan, så er du frivillig og har de forudsætninger der skal til, så henvend dig endelig til Politihjemmeværnskompagni Aarhus.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring