Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Karin på post, hvor hun er med til at sikre at de kongelige kan komme sikkert frem

Søndag mødte vi Karin, fra Politihjemmeværnskompagni Aarhus

"Vi står sammen om det her" siger Karin mens hun smiler og fortsætter: "Vi hjælper jo hinanden, politiet og hjemmeværnet. Det er en historisk begivenhed, så selvfølgelig er det stort at være med."

22-01-2024

Karin er en del af Politihjemmeværnet i Aarhus, der, i forbindelse med festgudstjenesten i Aarhus Domkirke, havde fået til opgave at planlægge samt udføre opgaven med afspærring og trafikregulering.

Hun fortæller: "Min opgave er, at regulerer trafikken, og sørge for, at kortegen med kongefamilien kan komme sikkert frem og tilbage. Vi er mange soldater på opgaven. Der er også indkaldt politi og hjemmeværnssoldater fra andre distrikter, så vi støtter hinanden og bakker op om politiets arbejde." Og netop dét, er Karin og de andre hjemmeværnssoldater specialister i. De er nemlig vigtige brikker, i et stort puslespil, som skal gå op, i forbindelse med store begivenheder, som denne.

Til spørgsmålet om, hvorfor Karin vælger at bruge sin tid i Hjemmeværnet, svarer hun: "Jeg vil gerne være med til at gøre en ekstra indsats for samfundet og borgerne i Danmark. I Politihjemmeværnet har vi mange forskellige opgaver. Det kan være opgaver fra politiet, eller for politiet, men vi er også uddannet i "det grønne", så det er meget alsidige opgaver vi kan løse."

Herfra skal lyde en kæmpe tak til Karin og alle hendes kollegaer.

Ønsker du også at være en del af Hjemmeværnet? så klik forbi www.vistillerop.dk og tilkendegiv din interesse, så bliver du kontaktet med henblik på en samtale.

#Østjylland #vistillerop #Forsvaret #Frivillighed #altidklar #ViStillerOp #hjemmeværnet #Politi #Aarhus

​ 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring