Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Trafikken blev standset og deltagerne 

guided

 den rigtige vej​.

 

Politihjemmeværnet støttede amatør verdensmesterskabet i cykelløb

Hjemmeværnssoldaterne var fordelt over store dele af ruterne for at sikre, at de godt 1.600 deltagere kunne komme uhindret rundt på ruterne under de to dage i Nordjylland.

07-09-2015
Tekst og foto: Informationsofficer Ulla Sørensen-Mølgaard
  
​​​Danmarks Cykel Unions store arrangement for amatører i Nordjylland krævede en stor indsats af Nordjylland Færdselsp​​oliti.

Travlhed hos færdselspolitiet på politigården i Aalborg​.
Lederen af færdselspolitiet, vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt udtaler: ”Vi har indsat 54 motorcykelbetjente samt fire køretøjer på søndagens to strækninger på henholdsvis 105 og 165 kilometer. De følger de første ryttere og hovedfeltet på hvert af de 10 hold, der er sendt ud på ruterne. Men, uden de ca. 140 frivillige hjemmeværnssoldater kunne vi slet ikke klare den store opgave med at få spærret ruten af”.

I rummet på Aalborg Politigård, hvorfra den store indsættelse blev styret, var der travlhed søndag formiddag. På storskærme kunne de seks politifolk og to medlemmer fra Danmarks Cykel Union følge cykelløbet live. På en anden skærm var et stort kort, hvor indsættelsen af støtte var markeret på ruten.
På Hjemmeværnsdistriktet sad de to underafdelingschefer fra politihjemmeværns kompagnier i Aalborg, Bent Ole Sørensen og Karsten Bo Nielsen sammen med kaptajn Torben Løndal fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland og styrede indsættelsen af de mange frivillige. Der var direkte kontakt til politigården samt ud til de 10 sektioner som ruten var delt op i.
 


Deltagerne kom drypvis gennem de mange små byer.


Jens Andersen fra Læsø måtte forklare mange om årsagen til afspærringen af vejen.



​I Ferslev var fem soldater fordelt på to poster. Underafdelingschef for Læsø, kaptajn Jens Andersen havde sammen med to af sine soldater valgt at bruge dagen for at støtte det store arrangement. Han fik en meget travl dag med at fortælle de mange bilister, hvorfor de ikke kunne komme ad deres normale rute og hvorfor de ind i mellem måtte vente på at få lov til at køre videre.
​​Kaptajn Torben Løndal fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland fortæller: ”Distriktet har fået en meget stor opbakning fra de frivillige. 

Udover deltagelse fra de fire politihjemmeværnskomagnier har vi fået støtte fra blandt andet politihjemmeværnskompagnier i Randers og Vestegnen samt de lokale underafdelinger Læsø, Vesthimmerland, Mariagerfjord og Frederikshavn. Hertil kommer, at militærpolitiet støtter os med to hold i Aalborg”.




Underafdelingscheferne Bent Ole Sørensen og
 Karsten Bo Nielsen styrer indsættelsen.​


 Militærpoli​tiet støttede Hjemmeværnet i Aalborg
 






Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring