Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstylland er en sikker vinder at besøge på landsøvelsen i Kolding.

Landsøvelse 03 - 05 juni 2016

Små 400 Hjemmeværnssoldater er tilmeldt landsøvelsen fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstylland.

25-05-2016
Af Allan From, informationsofficer, kaptajn.

Det bliver den største aktivitet - nogensinde - i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstyllands historie. Og distriktet var et af de første der blev oprettet tilbage i 1949, så der er grund til at læse videre.

Rammen er at øve det samarbejde som Hjemmeværnet er så kendt for, nemlig støtte til det omgivende samfund med veluddannede, veludrustede og godt organiserede soldater.

Det har Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstylland bevist, den ene gang efter den anden, og ikke mange af befolkningen i det område, som Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstylland dækker, er uenige.

Om dagen vil du møde Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstylland både udenfor og inde i Kolding Storcenter.

Udenfor hvor vi viser en del af den støtte vi kan yde til det øvrige forsvar, og indenfor har vi oprettet en mindre udstilling hvor vi gerne vil fortælle dig om hvad Hjemmeværnet er og hvad vi kan.

Nærmere bestemt vil du møde soldater ved alle indgange, og hvis du blot vil "gå ind og ud uden videre" skal du benytte indgang A eller G.
Ved de andre indgange, vil vi gerne tale med dig!!!

Er du blevet nysgerrig?

Så håber vi, at vi ses lørdag den 4 juni i Kolding.

Med venlig hilsen
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstylland.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring