Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Post Nordic 2016. Det er denne statuette der kæmpes om. Sammen med æren forstås.

Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker med 21 procent-stigningen på Kiddesvej, der hvert år splitter feltet fuldstændigt.

26-07-2016

Af Allan From, informationsofficer, kaptajn


Kiddesvej i Vejle har opnået status som stedet, hvor Post Danmark Rundt bliver afgjort. Siden 2004 har vejen dannet rammen om et fantastisk skuespil med enorme tilskueremængder og flot cykelløb.


Opkaldt efter landmåler

Vejen er opkaldt efter Christen H. Kidde, der levede fra 1818 til 1894, var landmåler, landinspektør og fra 1867 amtsvejinspektør. Christian H. Kidde var i øvrigt far til den kendte digter Harald Kidde, der levede fra 1878 til 1918 og mest er kendt for romanerne Helten og Jærnet.

Kiddevej kom første gang med i Post Danmark Rundt i 2004. “Det var en dag, hvor vi var ude og lede efter egnede veje til Post Danmark Rundt, og boede på hotel Australia i Vejle. Vi sad og kiggede ud over byen, og kom til at tale om, at der da måtte være en vej op til Vejle Mølle. Næste dag tog vi over til møllen og fandt Kiddesvej”, fortæller løbsdirektør Jesper Worre. Siden har vejen indgået i Post Danmark Rundt som en del af den afsluttende rundstrækning, der gennemkøres tre gange, på etaper, der ender i Vejle.

Også i år er der Hjemmeværnssoldater til stede.

Uden den støtte Hjemmeværnet leverer, ville det være svært at gennemføre et løb af denne størelse i Danmark.


​​

Fakta

Årets kongeetape starter i Aabenraa og er løbets hårdeste, med godt 1.800 højdemeter
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring