Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Tæt på Blå Negl 2016

Nu er der ikke lang tid til at det "vrimler med soldater" i store dele af trekantområdet ..... og måske længere ud!!

11-02-2016

​Allan From, informationsofficer, kaptajn

 

I perioden fredag den 26. - søndag den 28. februar står Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland bag den meget udfordrende konkurrence ”BLÅ NEGL” der blandt andet foregår i Trekantsområdet.

 

Der er to ruter, og begge ruter "kræver sin mand eller kvinde".

Den korte rute "hvis man kan kalde en rute på ca. 20 kilometer med indlagte opgaver og en "fjende" der vil gøre hvad de kan for at finde dig" for kort, er en rute den almindelige soldat med en normal fysik vil kunne klare.

Den lange rute, der er planlagt til omkring 40 kilometer, men for de fleste vil blive noget længere, for også her er der indlagt opgaver undervejs, ligesom "fjenden" på denne rute også vil gøre hvad der står i deres magt for at forhindre deltagerne i at nå frem, så deltagerne bliver tvunget ud på omveje for at undgå tilfangetagelse.

For begge ruter gælder det, at en tilfangetagelse "koster" point, så det handler om at komme hurtigst muligt gennem ruten, løse flest mulige opgaver - korrekt - og undgå at blive taget til fange.

Det lyder da nemt :-)

Deltagerne bliver presset maksimalt, ingen tvivl om det, til gengæld kan de nyde naturen om natten, for om dagen "overdager" man. Det vil sige at man går om natten, hvor det er nemmest at komme uset frem og sover, altså "overdager" om dagen.

Fjenden, eller "BLÅ STYRKE" som de også kaldes, består af soldater fra store dele af Hjemmeværnet og enkelte udenlandske soldater.

Deres opgave er, at finde så mange af deltagerne som muligt, notere det nummer deltagerne har og ellers sørge for at "genere" dem ved at være synlige og "være overalt", så deltagerne er nødt til at omgå dem, og derved skal deltagerne ud på en længere rute end de havde planlagt.

BLÅ STYRKE styres af hjemmeværnssoldater, der har inddelt det område som deltagerne skal igennem i sektorer, hvorved BLÅ STYRKE kan koncenterer deres eftersøgning i en koordineret indsats.

De indlagte opgaver, ca. 14 i alt (deltagerne får aldrig de eksakte oplysninger før konkurrencen går i gang, så alle tal og oplysninger om områder her på siden, skal tages med et vist forbehold :-) styres også af hjemmeværnssoldater, det giver rigtig meget på planlægning og koordinationssiden, ligesom overvågning og bevogtning - som er hjemmeværnets kernekompetencer - bliver godt afprøvet.

Hele konkurrencen styres også af hjemmeværnssoldater. På selve kommandostationen er der - stort set hele tiden - mellem 50 og 60 hjemmeværnssoldater på plads, til at styre konkurrencen.

Alt i alt en stor og god konkurrence, hvor mange af hjemmeværnets kernekompetencer afprøves i noget af det tætteste man kan komme en "skarp situation".

Gode færdigheder at kunne for en hjemmeværnssoldat.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring