Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Improvise, adapt and overcome


Når plan A bliver til plan B, og når vejret går fra elendigt til GOD
 

03-11-2018

Af ROF Susanne Guldhammer

 

En absolut god plan fra start blev til en improviseret plan,,,, lige så god, og lidt bedre, men kun fordi vejret slog over fra elendigt til storartet.

En god materieloversigt er en god måde at undgå at glemme ting og sager på. Undtagen når man glemmer at skrive NØGLE til informationsrummet på listen. Så er der 65 km imellem nøgle og en låst dør, indeholdende brochurer, matr. , og plan A er gået lidt i vasken. Så er det godt, at man kan tænke alternativt og at Vor Herre er på vores side. Hele dagen har det øsregnet, nærmest stormet og ingen sol, men da Halloween i Odder skulle starte, ændrede plan A sig fra at være møgvejr og telt, til fantastisk vejr og minus telt. Næste geniale træk var at få Kvickly Odder til at levere en lastbilfuld (der var mange) græskar direkte til os på torvet,,,,dejligt at vi ikke skulle slæbe dem selv. TAK Kvickly, Emil, for det.

Derfor kunne vi fra HVK Odder lave en sjov aften, en god aften, en image-skabende aften til Halloween i Odder uden at ryste på hænderne.

hulen_sløringsnet.JPGSå i stedet for en pavillon lavede vi en stor "hule" af lægter og sløringsnet. Det virkede perfekt med en masse græskar til at omkranse vores nye hood. Inde i hulen satte vi borde op, knækkede en masse knæklys, og lagde knive frem. Og SÅ var vi klar til at modtage børn i alle aldre.

I løbet af 3 timer blev der skåret græskarmænd, så kerner og græskar fløj til højre og venstre, og med store smil på læben hos vores små og store gæster i hulen. Specielt når der blev googlet sjove græskar på mobilen, og forældrene blev instrueret af ungerne i brugen af kniv, skæremåder og ønsket om et bestemt udtryk på det stakkels græskar. Når græskarret var skåret og børnene var tilfredse med resultatet, blev der stoppet et knæklys i det nyeste medlem af familien, og øjeblikket blev foreviget af fotografen. FAM.JPG

Søde feer, græskarbørn, uhyggelige hyggelige spøgelser, pirater med sværd, hovedløse gespenster,,,,og andet godtfolk lagde vejen forbi til en snak om soldater, opgaver og et evt. tidsforbrug som soldat i Hjemmeværnet.

Vi har haft en rigtig god aften, hvor opmærksomheden omkring vores kompagni er øget, og vi kan mærke en stigende interesse for vores arbejde, og interessent blev det også til.

Ses i 2019 igen.

Fakta

Det er nu 3. gang vi er med til " Købs Odders Halleween"
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring