Af Morten Kromann Rasmussen, SOLDATEN -bladet for værnepligtige nr. 7, 2007
I ”gamle dage” – dengang Røde Ivan stod på spring - dahjemmeværnets vigtigste opgave var at træne til kampen mod fjenden fra øst, havde enheden et andet navn, Patruljekompagniet/HOK, og et andet opgavesæt. Den-gang handlede det om patruljevirksomhed på dansk jord, hvor det altovervejende hovedformål var at melde om fjendens troppebevægelser uden selv at blive opdaget. Verdensbilledet har ændret sig siden den kolde krig, og det har hjemmeværnets skarpeste enhed, SSR, også.
Hjemmeværnets opgaver er nationale, men kompagniet skal også støtte løsning af forsvarets internationale opgaver. Det gør vi ved at afgive specialuddannet frivilligt personel til international tjeneste og ved at støtte herhjemme med eksempelvis uddannelse. Det skarpe internationale fokus gennemsyrer i dag hele enheden, siger kaptajn Morten Rask, som er chef for SSR.
Blandet baggrund
Soldaterne i SSR er en blandet flok. De fleste har en baggrund i forsvaret – enten som værnepligtige eller med én eller flere internationale udsendelser bag sig. Andre har modtaget deres militære uddannelse i hjemmeværnet. Fælles for dem er, at de har gennemgået en hård optagelsesprøve og en krævende uddannelse ved kompagniet.
Kerneopgaven for SSR er stadig informationsindhentning, men i et langt bredere spektrum end under den kolde krig. Enheden står i dag til rådighed for de operative kommandoer (HOK og SOK), og soldater fra enheden har løbende været udsendt med forsvaret de sidste år. Blandt dem et hold uddannet som Protection Team-soldater ved Jægerkorpset. Personel fra SSR var i stand til, med forholdvis kort varsel, at generere et stort bidrag til opstilling af PT-Basra hold 6 og 8. Personellets generelt gode udgangspunkt og indstilling var den direkte årsag hertil, udtaler Jægerkorpsets kursusleder.
Noget for mig?
Men SSR er ikke for alle – langt fra. For at kunne følge med på øvelser og uddannelser med eksempelvis forsvarets specialoperationsstyrker og kunne løse de krævende opgaver stilles der store krav til ansøgerne til enheden. Ofte er det under 20% af ansøgerne, der kommer igennem optagelsesforløbet til enheden, og det er da også en særlig type kandidater, som kompagniet skal bruge.
– Vi leder i nogen udstrækning efter den samme profil, som de søger ved eksempelvis Frømandskorpset.
Selvom vores personel gør tjeneste i SSR ved siden af civil arbejde og videregående uddannelse, kan det hurtigt blive alvor med (frivillig, red.) international tjeneste. Så vi har brug for ansøgere med stærkt engagement, gode samarbejdsevner og som er fysisk og psykisk robuste, fortæller premierløjtnant Nikolaj Grøn, presseofficer ved SSR.
Enheden skal at udvidde sine kapaciteter og er derfor begyndt at søge efter interesserede fra hele landet uden for hjemmeværnets rækker. Når man er hjemsendt fra forsvaret, er det muligt at søge om optagelse i SSR, og træne i enheden ved siden af et civilt liv – så vi ser meget frem til at se ansøgninger til de to optagelsesforløb i 2008 (januar-april og august-november), siger premierløjtnant Nikolaj Grøn og fortsætter: - Efter nogle års tjeneste i SSR er der flere der - med succes - er søgt videre til forsvarets specialoperationsstyrker, så det kan tjenesten også bruges til.
Læs også:
- Fra SSR til Jægerkorpset. En jægersoldat fortæller om at bruge SSR som springbræt
-
