Bygningen er opført i 1853 som vandkraftdrevet væveri og spinderi, kendt som Rimors Mølle og Plambechs Uldspinderi
På stedet her har der i umindelige tider været vandmøller - hovedsagelig drevet af vandet fra Klosterkilden.
I sin tid hørte mållen til Sortebrødreklosteret, som lå, hvor
biblioteket ligger i dag. Møllen nævnes første gang i 1271 og vandkraften
blev brugt helt til 1922. Mølledammen gik i forfald og blev efterhånden
udtørret. I dag ligger en af Sankt Joseph Skoles bygninger på en del af
den.
Efter flere brande blev denne bygning opført i 1853 og blev indrettet
som vandkraftdrevet uldspinderi og væveri. Virksomheden blev kendt fra
1864 som Plambechs Uldspinderi, og den blev drevet af familien som sådan
frem til 1930, hvorefter den blev udlejet til værksteder og beboelse.
Bygningen var gået noget i forfald, da Hjemmeværnet købte den i 1957.
Efter en omfattende og historisk bevidst restaurering blev
Hjemmeværnsgården taget i brug i 1959.
Kilde: kulturarv.roskilde.dk