Stabskompagni Midt- og Vestjylland har afholdt sin traditionsrige nytårsparole med deltagelse af MF Karina Due samt distriktschef oberstløjtnant Per Nikolajsen. Karina Due overbragte sin ubetingede ros og anerkendelse for det frivillige arbejde der ydes i kompagniet, til støtte for forsvaret, politiet og samfundet. Hun kaldte Hjemmeværnet for de usynlige helte og fortalte at hjemmeværnets medlemmer har hendes største respekt, fordi Vi stiller altid op.
MF Karina Due Per Nikolajsen
Distriktschefen Per Nikolajsen og kompagnichefen Birgitte Kjærhede kom begge inde på de knap 19000 timer som kompagniet havde støttet med i 2018. Per Nikolajsen sluttede sin tale med at overrække Hjemmeværnets Anciennitetstegn for 25 års tro tjeneste til kompagnichef Birgitte Kjærhede. Derefter udnævnte han kompagniets næstkommanderende Poul Steen Hansen til premiere løjtnant.
Modtageren af 10 års tegn Modtagerne af 25 års Anciennitetstegn
Modtageren af 40 års Anciennitetstegn Modtagerne af 50 års Anciennitetstegn
Derefter var der uddeling af årstegn, duelighedsmærker samt pokaler. Årets Hjemmeværnsmand var blevet ændret så der nu var to, en til menig samt specialister og en til befalingsmænd og officerer. Årets mening var Børge P. Madsen. Årets befalingsmand/officer var Birgitte Kjærhede. Aftenen sluttede med socialt samvær.
Årets skytte samt årets mening NK holder tale for kvinderne