Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Aarhus Havn har i 2023 været vært for to krævende Host Nation Support opgaver

Aarhus Havn har i 2023 været vært for to krævende Host Nation Support opgaver (HNS) I begge tilfælde havde Forsvarskommandoen bedt Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, om at være den styrende enhed på operationerne.

25-10-2023

Aarhus Havn har i 2023 været vært for to krævende Host Nation Support opgaver (HNS) I begge tilfælde havde Forsvarskommandoen bedt Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, om at være den styrende enhed på operationerne. Og også for at planlægge opgaveløsningen og for at udføre den overordnet drift og koordinering mellem militære enheder, Østjyllands Politi, Aarhus Havn, civile myndigheder og samarbejdspartnere der var tilknytte opgaveløsningen.


I januar var det Operation MARSELIS, der samtidig også var den første HNS-opgave, der havde Aarhus Havn som ind- og udgangspunkt for en amerikansk rotation af enheder, køretøjer og materiel der skulle til Polen for at afløse deres kollegaer i enheder der havde nået afslutningen af deres udsendelse. De amerikanske enheder i Polen er der som en forstærkning af NATO på den østlige flanke. 


Og i august var det Operation CAYENNE der igen kaldte på de frivillige soldater hos Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland og de andre militærenheder der deltog i løsningerne af de to opgaver. Begge HNS-opgaver var krævende for både de frivillige, men også for de fastansatte hos Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland.


Og her særligt hos S3-S5, der til dagligt arbejder med operationer og indsættelser i hele Hærhjemmeværnsdistrikt Østjyllands ansvarsområde. Og det med travlheden har også kunnet mærkes hos S4 og deres frivillige fra Stabskompagniet, der under operationerne stod for logistik og sørgede for at der intet manglede, så soldaterne kunne løse deres opgaver.


Ved den første HNS-opgave ”Operation MARSELIS” var der meget der skulle læres, for meget var nyt for de fleste, men noget af det stærkeste i værktøjskassen hos Hjemmeværnet, det er netop evnen og viljen til at lære nyt og bygge mens ”toget” er i fart. Også hos det faste personel var der meget nyt der skulle sættes i værk, en HNS-opgave er en lærerig opgave og oplevelse.


Da vi nåede til den anden HNS-opgave ” Operation CAYENNE” var der meget der allerede var rutine og gennemprøvet, så der var tid til at udvikle og finjustere, således at Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland næste gang er endnu mere forberedt og tingene i hovedtræk kan hentes frem fra skuffen fra de tidligere HNS-opgaver og tilpasses de nye opgaver. Det er næppe sidste gang at vi ser Danmark og Aarhus Havn, som ind- og udgangspunkt for NATO styrker der skal videre til opgaver i andre lande.


Opgaven for Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland var at sørger for sikkerheden på de midlertidige militærområder, således at de amerikanske enheder i samarbejde med deres samarbejdspartnere, kunne fortage en smidig og sikker losning af skibet. Og når køretøjer og materiellet var kommet på landjorden, så stod soldaterne fra Østjylland, også for bevogtningen af dette, det gjorde de helt indtil det var pakket på lastbiler, eller på jernbane og havde forladt det midlertidige militærområde.


Efter den sidste HNS-opgave, så vendte soldaterne hos Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland tilbage til den normale tjeneste hos deres kompagnier, træning og uddannelse kunne forsætte. Hjemmeværnet er helt tiden på vej mod det næste mål.


Vi du være med?


For vi oplever flere og flere opgaver såsom de to Host Nation Support opgaver på Aarhus Havn og flere andre på danske havne og kan godt bruge flere hænder til at løfte disse vigtige opgaver for Forsvaret.


Vil du også være en del af et af vores kompagnier i Østjylland, så besøg www.vistillerop. dk, der er både mere information og mulighed for at give besked om at man gerne vil kontaktes med henblik på at blive indkaldt til informationsmøde.


#hjemmeværnet #østjylland #forsvaret #altidklar #hjemmeværnetiøstjylland #WeAreNATO


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring