Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Pressemeddelelse

Jørgen Flindt Hansen ny chef for Hjemmeværnskompagni Djursland

For snart 40 år siden tog en kollega på Novopan Træindustri i Pindstrup fat i den unge Jørgen, og opfordrede ham til at melde sig ind i Hjemmeværnet.

19-10-2020

​​​​​
Pressemedd​elelse | 19. oktober 2020​:​ 

Op til efterårsferien var der vagtskifte i Hjemmeværnskompagni Djursland, der har hjemme på Flyvestation Tirstrup​. Oberstløjtnant Christina Pojezny, distriktschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, gav kommandoen og kompagniets fane til løjtnant Jørgen Flindt Hansen.​

Jørgen FLindt Hansen ny kompagnichef

Billede til højre: Oberstløjtnant Christina Pojezny ønsker løjtnant Jørgen Flindt Hansen tillykke (Foto: Major H. Christensen). ​

Det er en på flere områder erfaren mand, der nu skal lede soldaterne. For snart 40 år siden tog en kollega på Novopan Træindustri i Pindstrup fat i den unge Jørgen, og opford​rede ham til at melde sig ind i Hjemmeværnet. Han var en aktiv ung mand med mod på udfordringer og oplevelser, og var derfor med på ideen. Siden har han holdt fast i både Hjemmev​ærnet og arbejdet på Novopan Træindustri, hvor han nu har været i over 40 år som elektriker og el-chef. 

At være aktiv og gå efter udfordringerne er ikke gået af ham med tiden, og kompagniet får ikke en chef, der gider at sidde bag et skrivebord. Han nyder at bruge naturen til overlevelsesture og teambuilding, og den del går igen i hans hjemmeværnskarrierer. Det ledte ham i slutningen af 2009 også til Afghanistans Helmandprovins, hvor han var indsat som gruppefører i en bevogtningsdeling Hjemmeværnet var med til at opstille til ISAF hold 8.

Jørgen fortæller, at prioriteterne i den kommende tid er at finde flere, der vil være med til at løse kompagniets opgave. Til det håber han at finde flere frivillige på Djursland, der i det mindste har mod på at lade sig udfordre på ideen og tør tage en snak. 

>> ​www.vistillerop.d​k​​

Jørgen FLindt Hansen udsendt til Afghanistan

Jørgen Flindt Hansen under sin udsendelse til Afghanistan i 2009 (privatfoto).



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring