Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Traditionsrig og festlig forårskoncert med Hjemmeværnets Musikkorps Aarhus

​Kunstneren Sanne Horn og Hjemmeværnets Musikkorps, Aarhus, vil sammen give publikum mulighed for at opleve musik og billedkunst på en ny og spændende måde.

06-03-2024

​Teknik og opfindsomhed gør det muligt at se billedernes tilblivelse, samtidig med at musikken spilles.

Den grimme ælling, Et smukt landskab, Mr. Jumps - en speciel kat og optog til en festival Mardi Gras er nogle af de motiver, som kunstneren og orkestret sammen omsætter til musikalske malerier.

Kom ind og se musikalsk billedkunst tage form.

Hjemmeværnets
MusikkorpsMusikkorpset blev dannet den 23. januar 1956 og består i dag af 30 aktive musikere – m/k – alle amatører.

Den daglige musikalske ledelse var
etages af chefdirigent Jan Tønners Nørgaard.

Musikkorpset leverer blandt andet musik til en række kommunale sommer- og vinterkoncerter, og blandt officielle arrangementer kan nævnes den årlige modtagelse af Dronningen på Aarhus Havn, 5. maj festlighederne, medvirken ved Flagets fest hvert år i juni og den årlige forårskoncert i Aarhus Musikhus.

Desuden har Musikkorpset repræsenteret Danmark og dansk militærmusik ved parader og koncerter i Polen 2005 og Estland 2008. Musikkorpset fik også muligheden for at præsentere sig i Bruxelles i efteråret 2019 med en række koncerter i byen.

I 2023 har vi bl.a. afholdt en spændende koncert i Sct. Pauls Kirke i Aarhus.

I 2024 spillede vi for første gang til en nytårskoncert i Domkirken i Viborg. Vi afholder nu vores traditionelle forårskoncert i Musikhuset i Aarhus og som repræsentant for Hjemmeværnet deltager vi i september 2024 i et NATO jubilæumsarrangement i Szczecin i Polen.

Musikkorpsets repertoire spænder vidt. Fra original militærmusik over populær musik fra før og nu til originale brassband kompositioner i alle genrer af både dansk og udenlandsk oprindelse.

Koncerten finder sted onsdag den 17. april kl. 19:30 i Musikhuset i Aarhus.

Entré: Book en gratis billet til 
aftenens koncert i Lille Sal.
https://www.musikhuset.dk/kalender/hjemmevaernets-forarskoncert

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring