Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Fyrværkeri er for mange en vigtig del af fejringen af nytår.

Fyrværkeri

Har du styr på reglerne for fyrværkeri? Hvis ikke så læs videre her.

07-12-2021
Nu hvor vi går ind i julemåneden, vælger vi at udsende den årlige information der vedr. håndteringen af fyrværkeri, for inden vi ser, os omkring er juledagene over os.

Hvis du/I hører til dem, der gerne vil krydre nytårsaften med fyrværkeri, er der nogle ting du skal være opmærksom på, når du køber og transporterer fyrværkeriet.

Fyrværkeriet:
Fyrværkeri skal være mærket SIK eller CE og det skal være synligt på posen/kassen/emballagen.

Yderligere skal importørens information være på dansk, tydeligt og let læseligt forsyne fyrværkeriet med:
  • Fabrikantens navn, og importørens navn og adresse
  • Artiklens navn og type
  • Kategoritype
  • NEM-vægt (vægt af krudt i genstanden)
  • Brugsanvisning
  • Aldersgrænse for salg
  • Mindste sikkerhedsafstand
Hvis du/I ikke kan se oplysningerne på fyrværkeriet, skal du være mistænksom overfor det. I detailhandlen er der som oftest styr på krudtet, og det er uhyre sjældent, der sælges ulovligt importeret fyrværkeri, dog kan det forekomme.

Du skal altid være mistænksom, hvis du bliver tilbudt meget billigt fyrværkeri, eller du ikke kan finde de ovennævnte oplysninger på emballagen.

Du må ikke selv indføre fyrværkeri til Danmark, heller ikke fra en juleindkøbstur i Tyskland.

Transport af fyrværkeriet:
Som privatperson, er du omfattet af følgende regler for transporten.

Hvis du anvender din egen personbil kategori B, registreret til privat brug, må du kun transportere fyrværkeri til personligt brug, eller den fest du skal til.

Endvidere er der fra Beredskabsstyrelsen fastlagt en grænse for privates oplag af fyrværkeri på 5 kg NEM pr. husstand. Et par solide batterier kan hurtigt få jer til at komme i nærheden af grænsen, og nytårsskytset skal jo opbevares indtil det skal skydes af.

Fyrværkeriet skal fastgøres under transporten og i øvrigt behandles med omtanke.

Hvis du er fører af et køretøj der er indregistreret til erhvervsmæssig brug, uanset farven på nummerpladerne, så er køretøjets anvendelse til erhvervsmæssig transport og befordring, og i så fald er de ovenstående undtagelser ikke gældende. I sådanne situationer skal transporten gennemføres i henhold til ADR reglerne, som minimum med en chauffør, der har gennemført en KAP 1.3 Chaufføruddannelse og på transporten skal der medbringes et gyldigt transportdokument og en godkendt ildslukker.

Rigspolitiet er til stede ved de kendte fyrværkeriudsalg i dagen mellem jul og nytår, og det er den person der fører køretøjet, der bærer ansvaret for, at reglerne overholdes.

Du kan se en samlet oversigt over godkendt fyrværkeri her.

Godt og sikker nytår!


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring