Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Så er det lige inden kapringen sker

Kapring af Læsøfærgen

Hjemmeværnssoldater fra Frederikshavn og Skagen spillede kaprere under øvelsen Night Hawk lørdag aften.

25-09-2018

Tekst og foto: Ulla Sørensen-Mølgaard.

Hjemmeværnsoldaterne Mark, John, Søren, Thomas fra Frederikshavn og Andreas fra Skagen var meget spændte, da de gik om bord på Læsøfærgen, Ane. De var en del af de figuranter, der skulle være med til at kapre skibet under momentet.

 

Kaprene stod for sig selv inden de gik ombord  Læsøfærgen Ane

-Øvelsen er med til at sikre, at vi konstant bevarer og udvikler vores kompetencer indenfor specialoperationer, og den styrker vores evne til at samarbejde med relevante partnere, siger generalmajor Peter Boysen, chef for Specialoperationskommandoen.

 Læsøfærgen Ane

For at gøre det så realistisk som muligt kræver det deltagelse af mange figuranter. Udover de fem hjemmeværnssoldater deltog 30 figuranter fra Søværnets Skole i Frederikshavn. De spillede passagerer på færgen.

 

Så er det lige inden kapringen sker

Alarmen for at øvelsen begyndte, kom meget hurtigt. Alle passagerer fik ordre til at sætte sig på gulvet med hænderne over nakken. De fem kaprere råbte konstant af dem hele tiden: "Se ned i gulvet" –  "Hold de hænder over nakken". De høje råb kom igen og igen for at stresse passagerne, så de ikke foretog sig noget.

 

 

Mark og Søren overvåger passagererne

Pludselig lød nogle mærkelige lyde ombord. Mark spurgte de øvrige " Hvad er det for en lyd? Kan I se noget?"

Det var specialstyrkerne, der var kommet om bord. Meget hurtigt stod der mange soldater inde i salonen, hvorefter kaprerne hurtigt blev nedkæmpet.

 

Søren fortalte efterfølgende - "Det var faktisk hårdt at ligge på maven med bundne hænder i så lang tid. Men det har været utroligt spændende at få lov til at deltage i momentet".

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring