Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

HVE 272 sikrer materiel for Forsvarets Værnsfælles Dronesektion

HVE 272 Vestjylland her i perioden søndag d.19.06 til fredag d.26.06 været indsat til bevogtning af Dronesektionen’s materiel dagligt i tidsrummet 18.00 til 08.00. Det blæsende vejr satte dog materiel og personel på prøve.

26-06-2015

Værnsfælles Dronesektion ved Bogbjerg Fyr

Allerede den første dag blev vores føringskøretøj angrebet af en tank-vogn, så den måtte stå parkeret samme sted hele perioden. Den kunne dog stadig fint bruges til opgaven, da den stod godt placeret med udsyn til opsat materiel.
 
FHD's føringskøretøj blev beskadiget da en tank-vogn bakkede ind i den.

I anledning af Skt. Hans tirsdag aften blev vi ved ankomst tilbudt både grillbøf og pølser som sektionen tilberedte på deres medbragte grill. Det var en særdeles positiv gestus, der faldt i god jord hos 272’s vagt personel.

I løbet af natten til onsdag tiltog blæsten til 18 m/s og begyndte at ruske pløkkerne løs på de opsatte telte, så vi fik travlt med at sikre teltene bedre. Pløkkerne blev dog ved med at rive sig fri, da jorden var meget fugtig pga. den store mængde regn der var faldet dagen før, og de kraftige vindstød. Pludselig blæste forplejnings teltet op i luften og landede 20m. bagude. Alt løst indhold fra teltet tog vinden og blæste rundt.

Vi fik hurtigt og effektivt sikret teltet med droner yderligere med bånd og reb, så dronerne ikke skulle lide overlast, og da det var stabiliseret, fik vi ryddet op i terrænet og pakket indhold fra forplejningsteltet væk i tilhørende køretøjet, mens vi ventede på folkene fra dronesektionen skulle komme fra det hotel de var indkvarteret på i den nærliggende by.  
 
Der ryddes op i terrænet, og genstandene fra forplejningstelte samles og sættes i køretøj

Da dronesektionen ankom, hjalp vi dem med at sikre droneteltet yderligere og pakke det bortblæste telt ned, så de kunne vende tilbage til hotellet og indtage deres morgenmad.

Eskadrillens personel blev flere gange takket for den fine indsat med at have sikret droneteltet.

Da EC Per Iversen ankom torsdag til den sidste nattevagt, modtog han en propel med "Center For Våben's logo". Propellen stammer fra en af de droner som ikke blev skudt ned og har således været en tur ude over Vesterhavet og drillet et par F- 16 fly og fløjet uskadt retur, og skal nu fremover hænge som pryd i vores eskadrille lokaler. Vi fik stor ros og tak for indsatsen og de vil meget gerne om de må ringe til os igen når de får brug for hjælp på Vestkysten. 

Så stor tak til alt deltagende personel på vagterne, som har ofret en fridag for at Støtte forsvaret og flyvevåbnet så de kan løse deres opgaver når de drager ud i verden for at kæmpe for frihed og fred.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring