Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Instruktørkursus, nu også på engelsk

Hjemmeværnet har et uddannelsessamarbejde med US National Guard omkring blandt andet instruktøruddannelse.

26-06-2015

​Hjemmeværnsskolen gennemførte 7 – 12 juni et instruktørkursus på engelsk med både danske og udenlandske kursister.

Et andet formål med at afholde netop dette kursus på engelsk er et stadig stigende behov i Hjemmeværnet, for instruktører der er fortrolig med undervisning på dette sprog, til de opgaver som Hjemmeværnet løser udenfor Danmark.

US National Guard sendte 6 kursister fra hele USA til Danmark og de gennemførte, sammen med 17 danskere et ”traditionelt” instruktørkursus, men på engelsk.

Et instruktørkursus er i forvejen et krævende kursus fordi det er så intenst og fordi det udfordrer den enkelte til at træde ud af komfort zonen og stå frem foran andre.



Det er helt fantastisk at se hvordan alle kaster sig ud i opgaven, selvom kursus er på engelsk og hele bygning 40 emmede af energi og angsten for at tale engelsk forsvandt allerede søndag aften da de danske kursister mødte de utroligt venlige og imødekommende kolleger fra US National Guard siger kursusleder Gitte Kvist og fortsætter ”jeg er rigtig stolt over at opleve hvordan vores danske lærere og kursister har kastet sig ind i opgaven og givet US National Guard, men også dem selv en oplevelsesrig uge med et højt fagligt niveau”.



Alle havde en fantastisk uge og nåede et niveau svarende til et ”normalt” dansk kursus og vores amerikanske kolleger fik et positivt indblik i kvaliteten af det danske Hjemmeværn og en oplevelse af at læring er andet end masser af PowerPoint.

Dette kursus gennemføres normalt en gang om året, men US National Guard har bedt om et ekstra kursus i uge 37 (6 – 11 september 2015) så hvis du vil prøve kræfter med dette fantastiske kursus, sammen med US National Guard, har vi 10 pladser ledige og tilmeldingen foregår via HJV.dk.

Hvis der er spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte kursusansvarlig Finn Thomsen på 2524 8981.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224