Med virkning fra den 1. februar 2019, er Annette Thuneby tillagt grad som sergent. Anette, som også er tidligere medlem af vores kompagni, har i lighed med hendes mand haft sit virke i den Vestsjællandske del af distriktet de seneste år.
Annette blev officielt udnævnt i forbindelse med den årlig kompagnifest, lørdag den 2. februar 2019.
I forbindelse med Annettes genindtræden i vores kompagni, er hun tiltrådt funktionen som signal-befalingsmand i kommandodelingen. Her vil hun i den nærmeste fremtid have fokus på reorganiseringen og videreuddannelsen af kommandogruppen.
Udover funktionen som signalbefalingsmand, har Annette sagt ja til, at overtage funktionen som kompagniet IT-specialist, en rolle som i flere år har været varetaget flot og dedikeret af vores nu tidligere IT-befalingsmand, Henri Rossen. Overdragelsen af funktionen og opgaverne vil ske i løbet af februar - marts måned.
Kompagniet ønsker Annette tillykke med udnævnelsen, og kompagniledelse samt hendes egen delingsfører ser frem til samarbejdet.